OPDATERET APRIL 2013:
Jeg havde ikke helt styr på reglerne om told og moms, så det er opdateret nu, plus fragtraten er ændret/faldet!
---
Som nævnt her havde jeg lavet en bestilling hos amerikanske iHerb.com på det fiberrige kokosmel der bruges i mange bageopskrifter. Samme type mel kan købes i DK hos Raw and More, men som nævnt i det andet link bliver jeg altså for nærig til at give 210 kr. inkl. fragt for 1 kg mel i DK, når jeg kan få det hjem fra USA til under 18 USD inkl. fragt. Også selvom det ikke er samme produkt.
Jeg sendte derfor en bestilling til iHerb på 2x500 g af denne kokosmel - den har ikke samme næringsindhold som den fra Raw and More, men indeholder pr. 100 g ca. 11 g fedt, ca. 57 g kulhydrater, ca. 14 g protein og ca. 40 g fibre. Raw and Mores udgave har en noget bedre fordeling og meget lavere kulhydratindhold - men nu prøver jeg med denne udgave og ser om det virker til bagning.
Har du et tip til et andet mærke med samme næringsindhold som Raw and Mores udgave, som måske også kan fås lidt billigere, hører jeg meget gerne om det. (Den kan i øvrigt også købes her, men det bliver den desværre ikke billigere af).
Så vidt jeg husker kom pakken ca. en uge efter afsendelse, så det må siges at være ganske hurtig forsendelse og nogenlunde det man kan regne med til Danmark.
Jeg har læst meget blandede anmeldelser af iHerb, bl.a. nogle som skriver at varen aldrig ankommer, og da der ikke er tracking på pakkerne til Danmark, så er det bare ærgerligt - iHerb vil ikke afholde udgiften til de tabte varer, så man må reelt affinde sig med tabet.
Men lige så mange skriver at varerne når sikkert frem, og jeg har gjort op med mig selv at jeg tager chancen indtil videre, eftersom det ikke er ret store værdier jeg bestiller for.
Man skal jo nemlig være obs på, at hvis man bestiller for over 80 DKK fra lande udenfor EU, så kommer man som udgangspunkt til at betale moms, og importgebyr for at Post Danmark skal indfortolde varen - og så er fortjenesten hurtigt tabt. Men kan man holde sig under 80 DKK pr. ordre, så skulle pakken gerne stryge lige igennem.
Told risikerer man kun at betale hvis varekøbet overstiger 1150 kr., så ved de små ordrer er dette ikke noget problem. (Se evt. link fra Skat).
Almindelig fragt til DK koster et fast beløb på 6 USD (hvilket, på trods af kursen, også er ret billigt, når man tænker på hvad det koster at sende med Post Danmark herhjemme!) - de skal heldigvis ikke tælles med i de 80 DKK.
OBS: Fragtraten er faldet til 4 USD pr. april 2013 - det kan man jo ikke klage over.
Hvis du gerne vil prøve at handle hos iHerb, så er der dog en chance for at bestille for lidt mere på den første ordre - hvis man bruger en kode fra en anden kunde, så får man 5 USD i rabat på første ordre, og det kan man godt få lidt ekstra i kurven for.
Dvs. på den første ordre kan man pt. bestille for ca. 18 USD uden at skulle betale told og moms.
Du kan benytte følgende rabatkode for at spare 5 USD på første ordre:
KEB549
Bruger du denne kode, skal du dog vide at jeg vil optjene en lille smule ved at du handler - men tilsvarende vil du få tildelt en kode efter dit første køb, som du kan dele med andre, og dermed kan du også optjene lidt at handle for.
Vil du vide mere om iHerbs reward system kan du læse om det her.
Så er der forhåbentlig rene linjer om dét.
I øjeblikket venter jeg på min næste ordre fra iHerb - koncentreret Stevia pulver, og Guar gum, som jeg har haft lidt problemer med at finde herhjemme.
Har du allerede handlet hos iHerb, og har nogle tips til Low Carb venlige varer man med fordel kan bestille for under 80 DKK, så vil jeg i øvrigt meget gerne høre om det!
Tak - har til orientering bestilt ved brug af din kode - vi ser hvad der sker ;)
SvarSletMichael: Tak for info - håber det går uden problemer at få pakken hjem! Har du bestilt det samme kokosmel?
SletHusk at passe lidt på med guar gum! Det indeholder svampespore, og er derfor noget allergent!
SvarSletAnonym: Tak for info - det var jeg ikke klar over! Jeg regner dog heller ikke med at det bliver i de store mængder jeg kommer til at bruge det, da det kun er nogle enkelte opskrifter jeg er stødt på det indtil nu, og i begrænsede mængder, men det er bestemt nyttigt at vide.
Slethvad er Guar Gum, og hvordan bruges det ?
SvarSletlilian: Jeg har ikke lige tid til at finde en masse links, men du kan finde lidt om det her http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/produkt=yes/sprog=1/grp=100/menu=100/pronr=454/ - det var med i nogle opskrifter jeg havde kig på, derfor købte jeg det, men har ikke brugt det ret meget endnu.
SletDenne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
SvarSlet