Da jeg i november lavede hjemmelavet kokosmælk, blev der jo noget kokospulp til overs, som jeg smed i fryseren til en gang hvor dehydratoren alligevel skulle køre.
Det gjorde den i starten af denne uge, hvor den blev fyldt op med udblødte mandler, hørfrø, økologisk citronskal, blåbær (godt nok den falske slags, men trods alt hjemmedyrkede hos mine forældre, og når de er tørre ligner de næsten de rigtige) - og så kokospulpen.
Det hele fik 50 grader, og så blev det ellers hevet ud efterhånden som det var nok (blåbærene var længst om at tørre - tror de fik op mod 50 timer).
![]() |
Nederst til venstre hjemmelavet - øverst Coconutsecret - nederst til højre Amanprana |
Jeg havde 140 g pulp tilovers fra mælken, og det blev til 55 g færdigt mel, som blev kørt en tur i minihakkeren for at gøre det helt fint.
Det er så den ret simple "opskrift" på hjemmelavet kokosmel (eller kokosfibre, som de også bliver kaldt nogle steder, for ikke at forveksle med det revne kokos man i mange år har kaldt kokosmel) - men er det så lige så godt som de fiberrige kokosfibre man kan købe i dyre domme?
Den mest udbredte type er vist den her fra Amanprana som kan købes hos bla. Raw and More - jeg køber den her fra Coconutsecret via iHerb. Den er knap så fiberrig og indeholder flere kulhydrater end Amanpranas, men prisforskellen (selv fra USA) gør altså at jeg synes det godt kan svare sig, især når jeg ikke bruger det mere end jeg gør.
![]() |
Amanprana med vand |
1 strøget spsk af hver blev vejet og hældt i en
Her er resultatet:
Hjemmelavet mel: 1 spsk vejer ca. 3,5 gram
Mel fra Coconutsecret: 1 spsk vejer ca. 7,5 gram
Mel fra Amanprana: 1 spsk vejer ca. 7,5 gram
![]() |
Coconutsecret med vand |
Den hjemmelavede mel derimod, vejer kun lidt under det halve for samme fylde, og det er meget mere let i konsistens. Det var faktisk næsten elektrisk og "klistrede" til den plasticmåleske jeg brugte. Smagen var noget mere anonym, hvilket selvfølgelig kan være en god ting for dem der ikke bryder sig om kokossmagen.
![]() |
Hjemmelavet med vand |
Jeg prøvede efter billederne blev taget at putte 1 spsk mere i af den hjemmelavede, og så blev det sidste vand suget op, og melet fyldte lidt mere end de to købeversioner.
Min helt personlige vurdering er derfor, at den hjemmelavede version ikke vil kunne erstatte købe-udgaven 1:1 - i hvert fald ikke i de opskrifter hvor det er vigtigt for konsistensen at melet suger meget væske, som feks. i boller og kager. Måske vil det virke nogenlunde hvis man bruger ca. 1 1/2-2 gange så meget hjemmelavet mel som købe - og det gælder så både hvis man måler i vægt og fylde.
Dvs. skal der bruges 1 dl kokosfibre i en opskrift, så kan man prøve med 1 1/2-2 dl hjemmelavet.
Skal der bruges 100 gram kokosfibre, kan man prøve med 150-200 g hjemmelavet.
Endelig kan man også forsøge at blande de to typer, så man feks. bruger 1/4 hjemmelavet, og resten købe.
Det var afslutningen på mit lille forsøg i laboratoriet - meld endelig tilbage hvis du får, eller allerede har, erfaring med brugen af det hjemmelavede mel til bagning og madlavning, og hvilke forhold du erstatter med.