Opskrift: Hjemmelavet marcipan med kokossukkermelis eller tørrede abrikoser, og lidt Stevia

Marcipan med kokossukkermelis til venstre, og med abrikoser til højre

Julen nærmer sig med hastige skridt, så jeg må hellere få nogle af juleindlæggene ud af ærmerne i en ruf.
Vi starter med hjemmelavet marcipan - inspireret af frk.sveske gik jeg i gang med at lave et par nye versioner i sidste uge. Jeg har tidligere forsøgt mig med at søde med dadelpuré, og det fungerer fint - men jeg ville gerne prøve med henholdsvis kokossukker stødt til melis, og tørrede abrikoser.

Da vi var på Mallorca i oktober købte jeg 5 kg af de gode spanske mandler med hjem, og de var nemme at bruge til marcipanen, for de var nemlig allerede afskallede, og ikke saltede. I første marcipanproduktion brugte jeg mandler med skal, men jeg ville gerne have den lidt lysere denne gang.
Det blev den så reelt ikke, men det var i det mindste ikke skallernes skyld.

Jeg lavede som sagt to udgaver - en med kokossukker stødt til melis i en kaffekværn eller god blender, lidt koncentreret Stevia pulver og æggehvide. Og en med bløde blendede abrikoser, Stevia og æggehvide. Her vil jeg i øvrigt gerne lige slå et slag for at man køber økologiske tørrede abrikoser, da de ikke er bleget med svovl - de er mørke og ligner ikke abrikoser særlig meget, men der er ingen grund til at fylde sig med svovl bare for at få orange abrikoser.
Vel?
Godt så.

Mandlerne blev blendet af flere omgange, og de endte med at blive noget grovere til kokossukkerudgaven, så det er mildest talt en ret rustik marcipan der er kommet ud af det.
Men det kan jo også have sin charme.

Her er hvordan jeg gjorde.

Hjemmelavet marcipan med kokossukkermelis eller tørrede abrikoser, og lidt Stevia:
2x250 g

500 g mandler (jeg brugte som nævnt nogle der var afskallede, men hvis du selv vil gøre det, så skold mandlerne i vand der er bragt i kog, i ca. 5 minutter, og smut dem. Tør mandlerne i et rent viskestykke og rist dem i ovnen ved 150 grader i ca. 10 minutter så de er helt tørre)

Version 1:

Som man måske kan se, er versionen med
 kokossukker til højre lidt grovere i konsistens
end den med abrikoser

2½ spsk past. æggehvide
2½ spsk kokossukkermelis
to små scoops koncentreret Stevia pulver (svarende til feks. Stevia MaxSød)

Version 2:
1 spsk past. æggehvide
100 g tørrede bløde øko abrikoser, eller tørrede der er udblødt i varmt vand i et par timer

to små scoops koncentreret Stevia pulver (svarende til feks. Stevia MaxSød)

Kværn mandlerne fint i en blender, foodprocessor, kaffekværn eller lignende, men sørg for at stoppe inden det bliver til mandelsmør. Det kan man IKKE lave marcipan af! (Faktisk troede jeg en dag jeg havde opfundet den dybe tallerken (eller i hvert fald marcipanen der er lavet af 100% mandler) da jeg forsøgte at blande malede mandler med mandelsmør, for at se om det fik en marcipanagtig konsistens. Det gjorde det så ikke. Det blev lidt gummiagtigt og klistrende i munden, så det kan ikke anbefales - i  hvert fald ikke til marcipan).
Del mandlerne i to lige store portioner, og ælt hver portion med æggehvide og sødning iht. ovenstående.
Juster evt. med lidt mere æggehvide eller nogle dråber vand, hvis marcipanen bliver for tør. Hvis den bliver for våd og du ikke har flere mandler, men du til gengæld har mandelmel stående (enten hjemmelavet eller den købte), så brug lidt af melet til at ælte marcipanen ud i.

Brug marcipanen med det samme til konfekt og kager, eller opbevar den på køl en uges tid (selvom æggehviderne er pasteuriserede, kan marcipanen nok ikke holde i evigheder), eller skær den i passende portioner og frys den ned.

Konklusion:

Ovenstående mængder af både kokossukker, abrikoser og stevia er i sagens natur kun vejledende, for det afhænger jo af hvor sød man gerne vil have sin marcipan.
Disse to varianter bliver ikke helt så søde som købeversionen, men når man har undværet almindeligt sukker i et stykke tid, så bliver smagsløgene altså mere fintfølende og behøver ikke nær så meget sødning (mine løg gør i hvert fald ikke). Men synes man der mangler noget sødt, så tilsætter man selvfølgelig bare noget mere.
Mht. selve smagen af de to udgaver, så minder kokossukker versionen nok mest om den almindelige, men den med abrikos smager altså også ganske fint, og den bliver lidt mere blød og lækker at arbejde med. Måske narrer man ikke nogen til at tro at det er købemarcipan de får serveret, men til gengæld giver det god samvittighed at vide at man ikke putter en masse hvidt sukker i hovedet.

Jeg fik fabrikeret lidt konfekt til lørdagens julefrokost da marcipanen var færdig, og det kommer der mere om en anden dag.
Skulle jeg lave marcipan igen, så ville jeg nok enten vælge kokossukkerudgaven, eller den med dadelpuré, da de smagsmæssigt er bedst - men jeg ville muligvis også overveje at prøve med Sweet Freedom siruppen, som indeholder færre kalorier end sukker, og har et lavere GI.
Før det kommer på tale er der stadig lige i omegnen af 3-400 gram marcipan der skal laves konfekt af.
Har du nogle gode bud på hvad jeg skal lave?

Opskrift: Næsten rå chokolade brownie/konfekt med cashew-karameltopping

Jeg fik jo et par rå kage/snacks bøger i fødselsdagsgave for ikke så længe siden - de to som Caroline Fibæk har skrevet.
Det har knebet lidt med at få afprøvet opskrifterne, men for nogle uger siden fik jeg lavet en slags brownie, som efter min mening dog var mere konfektagtig end brownieagtig.
Derfor endte jeg også med at skære den ud i ret små stykker så oplevelsen ikke bliver for voldsom.

Jeg ændrede lidt på et par ting - lavede kun halv portion, brugte mandler i stedet for paranødder, tilsatte nogle af de tørrede morbær jeg købte i Tyskland, samt nogle tørrede blåbær - og så brugte jeg yacon pulver i toppingen i stedet for lucuma, som jeg ikke har (endnu).
Endelig lavede jeg lidt pynt (med inspiration fra Xenia som har brugt en opskrift i samme bog) af tørrede gojibær blendet med kokosmel.

Nogle af stykkerne blev fortæret med det samme - resten blev frosset ned i firkanter, og skal udgøre en del af konfekt-fadet til lørdagens julefrokost med Lækkermåsens søskende, som vi står for i år.
Der bliver også sat jordnøddefudge på bordet, sammen med diverse ting af hjemmelavet marcipan, som jeg så småt har haft gang i her til aften.
Det kommer der mere om en anden dag.

Næsten rå chokolade brownie/konfekt med cashew-karameltopping:

Brownie:

5 dl bløde (eller udblødte) dadler uden sten
1/2 dl kokosolie
1 dl kakaopulver
1 knivspids salt
1 dl grofthakkede mandler
1/2 dl grofthakkede tørrede morbær
1/2 dl tørrede hakkede blåbær

Karameltopping:

1 dl cashewnødder udblødt i vand i 2 timer
1/2 dl koldt vand
1 knivspids salt
1 spsk lecitingranulat

1 dl bløde (eller udblødte) dadler uden sten
1 spsk yaconpulver
1/2 tsk vaniljepulver

Pynt:

1 håndfuld tørrede gojibær
1 håndful revet kokos

Blend alle ingredienser til brownien til og med salt til dejen er jævn - bland mandler, morbær og blåbær i, og bred dejen ud i en firkantet form eller bradepande med bagepapir eller film i, så kagen er nemmere at få ud.

Stil den i køleskab eller fryser i nogle timer til den er helt stivnet.
Når cashewnødderne er udblødte, kasseres vandet og nødderne blendes med de øvrige ingredienser til toppingen i en god blender - cremen skal være helt jævn.
Når brownien er stivnet, tages den op af formen, toppingen bredes ud på, og der pyntes med en blanding af blendede gojibær og kokos.
Kagen skæres ud i passende små stykker - opbevares på køl eller fryses ned, og tages op kort før servering.

Konklusion:

Brownien er som skrevet ret tæt i konsistensen, så det er ikke en man spiser mange eller store stykker af - men den smager rigtig godt. De tørrede morbær giver en skøn karamelagtig smag, mandlerne giver bid, og karameltoppingen er overraskende god, og ikke særlig cashewagtig (som jeg ellers godt synes cashewnødder kan være når de bruges rå i kager og desserter).
I love it.

Opskrift: Bananpandekager

I denne uge har jeg fundet billige økologiske bananer i Løvbjerg - 5 kr. for 4 (ganske vist lidt små) bananer. Jeg formoder de var sat ned fordi de var på vej til at være lidt for modne selvom de overhovedet ikke var brune, men så er det jo heldigt at det er sådan jeg bedst kan bruge dem. Både i smoothies, og til disse pandekager som jeg allerede har lavet et par gange indenfor de sidste 4 dage.

Jeg har set bananpandekager flere steder rundt omkring, hvor udgangspunktet er 2 æg til 2 bananer, så det byggede jeg lidt videre på, og endte ud med en opskrift som hverken indeholder sukker (sødmen klarer bananerne fint selv), mel (FiberHusk klarer det med at gøre dejen tyk - faktisk til overflod, hvis man ikke passer lidt på) eller smør (æggene sørger for fedtet, og så bliver de stegt i kokosolie).
Jeg puttede kanel i for smagens skyld, sammen med Chia frø for sundhedens, og så endte det ud i følgende, som jeg et par dage har haft med på arbejde som morgenmad, og spist sammen med jordnøddesmør, banan i skiver og revet kokos - enten blendet sammen med tørrede gojibær, eller tørrede blåbær.
Det giver sådan nogle fine farver på pandekagen.

Bananpandekager:
ca. 3 stk. af ret god størrelse

10 mandler
2 æg
2 godt modne bananer
1 stor tsk stødt kanel
2 tsk Chia frø
2 spsk FiberHusk
kokosolie til stegning

Blend de hele mandler til groft mandelmel og tilsæt derefter æg, bananer og kanel til blenderen, og blend til bananerne er godt most ud.
Blend chia frø og FiberHusk med ganske kort til blandingen er jævn.
Varm en pande (eller to) godt op med lidt kokosolie og lav 3 eller flere pandekager af portionen. Det passer nogenlunde med at når panden er varm, så er dejen blevet tilpas tyk efter at FiberHusk har suget væske. Står den alt for længe kan dejen godt blive så tyk at det er svært at brede den ordentligt ud til pandekager, men med et par skeer eller en dejskraber er man godt hjulpet - og der er jo ingen der siger at pandekager behøver være helt runde.
Spis dem med det samme med feks. jordnøddesmør, frisk banan i skiver og revet kokos, eller køl dem af og sæt dem i køleskabet, eller i fryseren med madpapir imellem - så er det nemt lige at tage det nødvendige antal ud en dag der skal kræses lidt om morgenmaden.

Konklusion:

Ny yndlingspandekage er fundet - den eneste low carb style jeg har prøvet tidligere er den med hytteost, og jeg må indrømme at jeg synes den her smager bedre, og den er heller ikke så vanskelig at få blendet helt jævn som hytteostversionen. Den bliver pænt svampet og faktisk synes jeg den smager bedst kold, da konsistensen så er bedre. Den tager dog ikke skade af lige at blive lunet 20 sekunder i mikroen.
At man kan spise den med jordnøddesmør, frisk banan og kokosmel ovenpå, det gør det kun endnu bedre.
Lækkermåsen var også tilfreds da han fik uddelt smagsprøver - måske jeg engang vover pelsen og serverer dem til en brunch - uden at sige det er low carb?
Jeg har ønsket mig en blinispande i julegave - det vil forhåbentlig gøre det lidt nemmere at lave små, ens pandekager.

Opskrift: Jordnøddefudge / peanut fudge

Nu hvor jeg både har haft hjemmelavet kokosmælk, og kondenseret kokosmælk på programmet, så må jeg hellere få vist hvad jeg endte med at bruge noget af den kondenserede kokosmælk til.

Da jeg så Hannes fudge med jordnødder, efter Louisa Lorangs opskrift, vidste jeg at den måtte jeg prøve på et tidspunkt, uanset hvor meget sukker der så var i.
Efter at have fundet fremgangsmåden med kondenseret kokosmælk fik jeg imidlertid den idé at lave en low carb/næsten sukkerfri version med kondenseret kokosmælk i stedet for almindelig kondenseret mælk, og chokolade og sukker blev skiftet ud med kokossmør, carob/johannesbrødpulver og jordnøddemel (en fedtfattig type købt hos iHerb).
Jeg ændrede generelt lidt på mængderne også, og endte ud i følgende opskrift.

Jordnøddefudge/peanut fudge:

100 g kokossmør
150 g crunchy jordnøddesmør
300 g kondenseret kokosmælk
50 g grofthakkede saltede jordnødder
1 spsk carob/johannesbrød pulver
2 spsk jordnøddemel (eller evt. mere carob pulver)

Bland kokossmør, jordnøddesmør og kondenseret kokosmælk i en gryde og varm den forsigtigt op under omrøring til den er godt blandet sammen. Den får lidt konsistens som en vandbakkelsesdej - men den må ikke varmes for længe for så risikerer den at skille og separere olie fra (det skete her, så jeg måtte hælde lidt af olien fra).

Så snart blandingen er jævn tages den af varmen, og hakkede jordnødder blandes i, sammen med carob pulver og jordnøddemel. Smag evt. til med lidt sødemiddel efter smag hvis ikke du synes den er sød nok.
Hæld fudge massen i en firkantet form beklædt med bagepapir, eller i en silikoneform/små silikoneforme som fudgen nemt kan trykkes ud af.
Stil fudgen på køl i nogle timer til den er helt stivnet - hvis den er lavet i en firkantet form, kan den nu skæres i mindre stykker. Opbevar fudgen på køl i en uges tid, eller frys den ned til den skal bruges - den skal bare tø op i 5-10 minutter afhængig af størrelse, før den er til at bide i.

Konklusion:

Konsistens som rigtig fudge har den selvfølgelig ikke, og min version er selvsagt heller ikke så sød, eftersom der slet ikke er sødemidler i, men den har en mild naturlig sødme fra kokossmørret og carob pulveret, og konsistensen er egentlig overraskende god.
Den kan helt klart anbefales til både julens slikbord, og for den sags skyld resten af året også, så den bliver helt klart lavet igen.
Spørgsmålet er bare hvor længe denne portion i fryseren holder - der skulle gerne være nok til både søskendejulefrokosten om 1 1/2 uge, og måske juleaften.
Tror jeg mon selv på det?

Opskrift: Hjemmelavet sødet kondenseret kokosmælk - eller hvad med Dulce de Coco?

Som nævnt i indlægget om hjemmelavet kokosmælk, så var der et formål med at prøve at lave det selv, selvom skabet er fyldt med dåser fra Tyskland.
Jeg ville nemlig prøve at lave sødet kondenseret kokosmælk af både færdigkøbt kokosmælk, og den hjemmelavede, for at sammenligne hvordan det blev.

Kondenseret kokosmælk er et alternativ til den almindelige sødede kondenserede mælk som bla. Nestlé laver (og som er fabelagtig til is - hvis altså man ikke har noget imod is med sukker i) - det er jo ikke fordi jeg er allergisk overfor almindelig mælk at det er nødvendigt at bruge kokos. Men kokos vinder mere og mere frem med sunde egenskaber, så om ikke andet så fordi det var sjovt og jeg elsker at lave sådanne ting fra bunden, så skulle det prøves.
Også fordi jeg havde et godt øje til en opskrift med kondenseret mælk, hvor den så passende kunne erstattes af kokosudgaven.

I forsøget brugte jeg i første omgang en af dåserne fra Tyskland med 80% kokos, samt den hjemmelavede kokosmælk - 4 dl af hver, i hver sin gryde.
Jeg brugte samme mængde sødestoffer i begge udgaver - halvt Sukrin, og halvt kokossukker/agavesirup. Begge gryder fik lov at koge i en times tid.
Pga. kokossukkeret endte begge udgaver med at blive ret mørke, og især Tysklands-kokosmælken blev ret tyk i forhold til den hjemmelavede, som jo nok indeholder en del mere vand.
Men eftersom jeg ikke umiddelbart kunne smage den store forskel på de to udgaver, så endte jeg med at hælde dem sammen efter en time, og give blandingen et kvarters tid mere.
Efter at mælken var kølet helt af, var den faktisk blevet helt stiv! Og med det ret mørke udseende kom den mest af alt til at minde om dulce de leche - kondenseret mælk som er kogt ind til karamelagtig konsistens.

Den fik nok lov at koge lidt for længe, så det endte faktisk med at jeg lavede en ny portion - denne gang af to dåser mælk, dog med lidt mindre kokosindhold (60% økologisk fra Santa Maria) og en lidt anden sammensætning af sødemidler, for at undgå den brune farve.
Det er denne 2. portion opskriften tager udgangspunkt i - men nu ved du så at man også kan lave dulce de coco.

Hjemmelavet sødet kondenseret kokosmælk:
ca. 5 dl

2 dåser/800 ml 60% kokosmælk (hvis der bruges kokosmælk med mindre andel kokos, skal den måske koge længere da der er mere vand i - er der mere kokos i, skal den koge kortere for ikke at blive til dulce de coco)
5 spsk Sukrin
2 spsk lys Sweet Freedom sirup (eller agavesirup)
evt. et par dråber flydende stevia

Kokosmælk, Sukrin og sirup blandes i en tykbundet gryde eller pande, gerne sliplet, og bringes i kog - mælken simrer en times tid til konsistensen begynder at minde om kondenseret mælk. Rør i den jævnligt med et piskeris eller en dejskraber, og skrab ned fra kanten, så den ikke brænder på.
Til sidst smages evt. til med Stevia.
Køl mælken af og opbevar på køl i nogle dage, eller frys den ned i passende portioner.
Brug den i stedet for kondenseret mælk i kaffen, i is, desserter, kager, konfekt osv.

Konklusion:

Smagen er selvfølgelig ikke den samme som almindelig kondenseret mælk, men jeg er ret positiv - den smager ikke voldsomt igennem af kokos, og jeg er spændt på at prøve at bruge den til feks. is (har en fornemmelse af at jeg bliver sat på opgaven at lave is til nytårsdesserten, og der kunne den passende komme i brug). De gange jeg har brugt en hel dåse kokosmælk til is, synes jeg den er blevet lidt for hård, men almindelig kondenseret mælk er genial til is, da den giver en fantastisk konsistens, så jeg håber kokosudgaven har samme fordel.
Dulce de coco'en er også frosset ned indtil videre - jeg har prøvet at blande en lille smule i lidt piskefløde, og det giver faktisk en glimrende karamel-agtig sauce, som godt kunne bruges til frugt eller is.
Der er helt klart basis for eksperimenter.

Ny fane med butikker og ingredienser

Jeg har fået en forespørgsel fra en læser via Facebook, om jeg ville give lidt tips til hvilke ingredienser jeg bruger i low carb madlavningen, og hvor de med fordel kan købes.
Derfor er der nu kommet et ekstra faneblad i toppen hvor jeg skriver lidt om de netshops jeg bestiller hos, og nogle af de ting jeg har bestilt og brugt indtil nu.
Listen over ingredienser er slet ikke udtømmende (jeg skal vist en tur på hovedet i skabe og skuffer for at blive mindet om hvad jeg egentlig har stående først) - men nogle af de vigtigste ting er med, og så bliver der løbende fyldt op.

Klik her for det direkte link.

Opskrift: Champignons og spegepølse i fløde og kål (Nemt & Hurtigt Vol. I)

Jer der også blogger, kender i det at man har alt for mange kladder liggende man aldrig får færdiggjort, fordi så mangler der lige lidt tekst, så skal der overføres billeder og de skal rettes til og gøres pænere og gøres ved, og så ender det med at man pludselig har 20+ indlæg liggende man aldrig får udgivet.
Fordi det hele nogle gange skal være lidt for perfekt. (Og de 20+ indlæg - det er kun på den her blog - på den anden er tallet nok nærmere 50).
(Og ja, jeg redigerer altså i mine billeder, især her i vintermånederne hvor der mangler dagslys).

Kender nogle af jer også det, at man tit ikke får vist det man laver på 10 minutter og som er meget simpelt, fordi det igen er lige som om et indlæg helst skal være lidt for perfekt?

Jeg kender det - og derfor har jeg nu taget den beslutning at jeg vil blive bedre til at vise de ting som måske ikke lige har de pæneste billeder, eller som egentlig ikke indeholder en decideret opskrift, men måske mere bare en fremgangsmåde eller inspiration.
Tit får jeg nemlig selv god inspiration fra andre blogs som er gode til den slags, så - i hvert fald for min egen skyld, lægger jeg nu ud med dagens aftensmad, som blev til efter et meget uinspireret kig ind i køleskabet, og var færdig på noget der ligner max. et kvarter.
Der var champignons der skulle udryddes - en rest god oksespegepølse som jeg tager op af fryseren i mindre portioner - et skvæt piskefløde som havde været åben en uges tid og som reelt kun kunne holde sig til den 8. men som viste sig stadig at smage fint (den blev dog suppleret op fra en ny karton) - og så noget hakket grønkål og hakket rosenkål som stod klar i bøtter så der var nem råkost, hvis det var at det var dét, man havde lyst til en dag.

Det blev til en gang mættende og egentlig ret velsmagende aftensmad.

Champignons og spegepølse i fløde og kål:
ca. 1-1 1/2 person (jeg kunne godt have spist hele portionen men havde heller ikke fået frokost i dag - det lykkedes mig at styre mig og levne ca. 1/3 til frokost i morgen)

250 g champignons i tern

salt
ca. 100 g god spegepølse, gerne af okse, i små tern (eller en god kvalitets grillpølse)
2 fed finthakket hvidløg
1 tsk tørret timian
3 dl fløde
et lille nip chipotle chili
2 håndfulde hakket frisk grønkål
2 håndfulde hakket frisk rosenkål

Varm en pande godt op og rist champignons med lidt salt til de begynder at brune - hvis der er nok varme på panden skal de helst ikke nå at smide så meget væske.

Når de er gyldne, tilsættes spegepølsen og den ristes med ved god varme til den ikke afgiver mere fedt (den jeg brugte er ret fedtfattig, så der kom næsten ingenting).
Skru lidt ned for varmen og svits hvidløg med et minuts tid uden at det bruner.
Tilsæt timian og fløde og kog fløden lidt ind - smag til med chipotle og evt. lidt mere salt, afhængig af hvor salt pølsen er.
Tilsæt grønkål og rosenkål og svits et par minutter til det hele er varmet igennem.
Server.

Konklusion:

Som skrevet - meget nem og hurtig mad som mætter godt, og selvom den indeholder temmelig meget fløde (man kunne nok også godt nøjes med lidt mindre mængde) så er der alligevel også pænt mange grøntsager i - og, selvfølgelig vigtigst af alt, meget få kulhydrater.
Grønkål og rosenkål kunne sagten erstattes af feks. blomkål og broccoli, eller spidskål eller hvidkål - eller hvad man nu har lyst til af grøntsager.
Sådan dér - det var første omgang af Nemt & Hurtigt.
(Og knapt så opstillede billeder).

Opskrift: Næsten RAW chokoladesauce/chokoladefrosting

Til den der fødselsdagsfejring på arbejde havde jeg jo lavet daddelchokolademuffins/cupcakes, og selvom de såmænd smager udmærket i sig selv, så synes jeg alligevel de skulle være lidt "festive" i dagens anledning, og have noget frosting på toppen.
Jeg overvejede en smør/ostefrosting med Sukrin melis eller Sweet Freedom sirup (det har jeg forsøgt mig med en enkelt gang før, og det blev ganske udmærket), men endte med at gå all the chocolate way - jeg havde nemlig gemt et link på en chokoladesauce/frosting fra The Sunny Raw Kitchen, som var - rå, ja. Altså uden sukker, smør, æg, mel og hvad har vi.

Og med alt det RÅ-snak der har været her på matriklen på det sidste, med kogebøger og kurser og hvad ved jeg, så vil jeg lige pointere at jeg ingen intentioner har om at gå RAW vejen 100% - men jeg er enormt fascineret af meget af tanken bag, og synes især at der findes utrolig mange lækre desserter, kager og snacks.
Jeg har bevæget mig lidt ind i verdenen med feks. disse dadelbarer og protein"trøfler", og jeg er bestemt ikke færdig med at lave rå desserter og kager.
Saucen er egentlig heller ikke helt rå, da der er honning og Sweet Freedom sirup i, sammen med kakaopulver der heller ikke er rå (men dog stadig af god kvalitet fra Callebaut) - men ser man bort fra honningen og siruppen, som sagtens kan erstattes af ahornsirup, eller mere agavesirup (som jeg også brugte denne gang for at få tømt noget af lageret), er den i det mindste vegansk - og som sagt uden raffineret sukker, mel og mælkeprodukter.

Den kan som nævnt bruges både som sauce til is og frugt - pga. kokosolien stivner den ved lav stuetemperatur eller på køl, men den kan bare lunes forsigtigt i mikroen eller over vandbad til den bliver flydende igen.
Og køler man den af fungerer den så som frosting - den må dog heller ikke blive alt for hård, for så er den noget nær umulig at få ud af sprøjteposen - trust me, I know.
Så det er en gylden middelvej - hvis den er lidt for hård i posen, så varm den lidt mellem hænderne til den kan klemmes ud. Og her er jeg også nød til at sige at man skal bruge en rigtig sprøjtepose - ikke en en af plastic, da man nemt risikere den går i stykker, hvis frostingen er for hård. Jeg brugte desuden en coupler i posen, da jeg ikke var sikker på hvilken tylle der fungerede bedst - og det var et held for jeg måtte skifte fra rose til stjerne før det fungerede ordentligt.
Det havde været noget gratværk uden coupler.

Så fik vi vist det på plads.

Jeg lavede en ordentlig portion da jeg havde 24 muffins jeg skulle froste - hellere for meget end for lidt, og så var planen at prøve at fryse resterne for at se om man kan det, så der er nem frosting en anden gang. Jeg har så ikke prøvet at bruge af det der har været frosset endnu, men der kommer en update en gang når det er forsøgt.

Mht. selve opskriften, så bruger Carmella fra The Sunny Raw Kitchen pekannødder til saucen, men jeg brugte cashewnødder. Mest ved en fejl - jeg havde sat både cashew og pekannødder i blød, og ville have brugt halvt af hver, men kom til at blende hele portionen af cashew inden det gik op for mig hvad jeg havde gang i.
Så pekannødderner er kommet i fryseren til en anden god gang.

Jeg vil skyde på at der blev nok frosting til ca. 30 muffins af den portion jeg lavede, men jeg skriver den halve portion her - om den så passer til 12, 15 eller 18 afhænger af hvor meget man putter på og hvor store man laver kagerne. Så jeg vil ikke hænges op på det nøjagtige antal.
M'kay?

Næsten RAW chokoladesauce/chokoladefrosting:
nok til ca. 15 cupcakes/muffins

1 3/4 dl pecan- eller cashewnødder - jeg brugte som nævnt cashew denne gang. Pecannødder udblødes i lunkent vand i ca. 4-6 timer, cashewnødder udblødes i ca. 2-3 timer
2 3/4 dl kakaopulver/carobpulver (johannesbrødpulver) - jeg brugte ca. 2/3 kakao og 1/3 carob
1 3/4 dl agavesirup (eller honning, Sweet Freedom sirup eller ahornsirup)
2 spsk akaciehonning (eller anden flydende mild honning - hvis der er brugt honning i stedet for agavesirup i ovenstående, så brug evt. 2+2 spsk ahornsirup og mørk Sweet Freedom, eller i alt 4 spsk mørk Sweet Freedom)
2 spsk mørk Sweet Freedom sirup
1 dl + 2 spsk smeltet kokosolie med smag
1 1/4 dl vand - hvis det skal bruges som sauce til is og frugt og man synes den er for tyk, kan man altid tilsætte lidt ekstra vand senere
2 spsk vaniljeekstrakt
1 tsk vaniljepulver
1/4 tsk fint uraffineret salt

Start med at udbløde pecan- og/eller cashewnødder i ovenstående tid (eller lav en større portion i forvejen og frys dem ned efter udblødning, så der altid er en portion klar i fryseren).
Hæld alle ingredienser i en stærk blender eller kraftig foodprocessor og blend til det har en jævn konsistens. Hold evt. lidt igen med lidt af de forskellige sødemidler og smag til, hvis du ikke vil have saucen/frostingen alt for sød.
Hvis du skal bruge det som chokoladesauce skal den have stuetemperatur - skal den bruges som frosting skal den i køleskabet til den begynder at stivne pga. kokosolien, så den kan sprøjtes ud og holder faconen,
Har den været kølet ned kan den altid varmes forsigtigt op til den bliver halvflydende igen.

Konklusion:

Dette bliver til en lækker frosting/sauce, fuld af gode sager. En anden gang vil jeg måske nok lave den en anelse mindre sød da det måske blev lige en smule for meget ovenpå chokolademuffins (og så pyntede jeg oven i købet med chokoladekrymmel - af den kunstige Dr Öetker slags! What can I say - det står i skabet, og jeg vil ikke smide det ud) - men alt i alt var jeg godt tilfreds. Den holdt faconen fint i lidt kølig stuetemperatur i vores showroom, og de muffins der blev til overs stod nogle dage i køleskabet, før de blev udryddet - og der smagte både muffins og frosting stadig godt.
Jeg har indtil nu haft en favorit hjemmelavet chokoladesauce, som er lavet med både sukker, smør og majsstivelse - denne her er måske lige knap så god, men absolut et værdigt alternativ når der skal spares på det raffinerede sukker.

Fødselsdagsfejring på arbejde

Altså jeg er godt klar over at det efterhånden er over 2 uger siden jeg havde fødselsdag, og at i snart brækker jer over at høre mere om det - men i er nok nød til lige at bære over med at skulle høre lidt om i fredags, hvor jeg holdt fælles rund fødselsdag på arbejde sammen med to kolleger - 40, 50 og 70 år, så det var 160 års fødselsdag vi havde inviteret til.
Jeg følte mig vældig ung.

Særligt udvalgte kolleger var inviteret til kl. 13 i firmaets showroom, til en lækker buffet fra Madkunstneren i Viborg, og jeg supplerede med daddel-chokolademuffins (i stedet for at give kage på selve dagen) med en lækker næsten-raw chokoladefrosting, som der kommer opskrift på i et andet indlæg.

Det er ikke fordi jeg har tænkt mig at gå all-in på raw-bølgen, men jeg er enormt fascineret af meget af tanken, og synes feks. at der findes utrolig mange lækre desserter, kager og snacks.
Derfor havde jeg også ønsket mig to raw bøger af Caroline Fibæk i gave - Raw Cake og Nyd Dig Sund.

Jeg var så heldig at få dem begge, sammen med et stort kontant tilskud til dehydratoren som jo allerede er i hus

- og derudover fik jeg også en lækker pakke fra Dahls Vinhandel i Viborg, fyldt med gode sager (dejligt med gode kolleger der ved hvad der hitter hos en madnørd!) 

Der var lækker økologisk hvid chokolade fra Summerbird

En Wasabi-mayonnaisedressing og glukosesirup fra Heiberg

Kakao fra Valrhona, og 3 dåser med krydderier fra Mill & Mortar - økologisk vaniljepulver fra Uganda, ægte safran og kinesisk five spice krydderi

Og endelig en skøn flaske 10 års portvin

Lækkermåsen kom ud og fejrede dagen sammen med mig da han kom fra arbejde, og han tog lidt røven på mig ved at komme med 40 fantastisk flotte røde roser og en hjerteformet æske chokolade  (nok som kompensation for at han ikke var hjemme på selve dagen). Roserne var så lange at vi ikke har nogen vase der passer til - men med lidt støtte op af væggen gik det alligevel. Og de står faktisk forholdsvis pænt endnu, selvom de er næsten en uge gamle.















Som sagt fik vi mad fra Madkunstneren, som min chef (som var en af de andre "runde" folk) med succes har afprøvet flere gange før, og det kan bestemt godt anbefales.
Der var masser af mad, det var fint anrettet, og det hele smagte supergodt.
Det fortjener faktisk sit eget indlæg, så det tror jeg det får, med billeder af alle de gode sager.
Her til sidst lige et par billeder af mine muffins i det muffinstativ jeg var så heldig at vinde hos Bianca for noget tid siden - det kom endelig i brug!

Hvorfor du som blogger bør sige nej til at være med på Findeopskrifter!

Indrømmet - jeg faldt i fælden med den anden blog, som så mange andre, men har meldt mig ud igen.
Findeopskrifter.dk giver en masse hits til din blog (jeg tror jeg fik i omegnen af 4-500 sidevisninger gennem dem dagligt på den anden blog), men de lukrerer på dit indhold og linker på en måde som gør at de kommer til at ligge foran dig i søgningen på Google.

Det er en ret teknisk forklaring, og jeg kan ikke gengive den med egne ord - men læs hos Madbevægelsen eller hos Grydeskeen - der står det hele beskrevet ret grundigt.

Jeg kan kun opfordre til at du melder dig fra Findeopskrifter hurtigst muligt og lader dine opskrifter klare sig selv ved søgninger!

Opskrift: Flødeis med karamelliserede figner

Dessert til gæsterne i lørdags skulle være noget med is.
Jeg har en kollega med et figentræ, og da hverken han eller kæresten bryder sig om figner, havde jeg fået indskudt en bemærkning for nogle uger siden, om at jeg gerne aftog hvis det var - det kom der i forrige uge ca. 400 g figner ud af, som jeg lavede is af weekenden inden vi fik gæster.

Jeg har fået brændte figner til is en gang, og ville gerne forsøge at lave dette selv, og i den søgning fandt jeg en opskrift hos Delicieux, hvor der blev brugt karameliserede figner i selve isen.

Jeg erstattede sukker med Sukrin og Stevia i selve iscremen, og rørsukker med kokossukker, og honning med Sweet Freedom sirup til de karameliserede figner, og så brugte jeg skummetmælk i stedet for sødmælk (hvilket bliver rigeligt opvejet af den halve liter piskefløde - man kunne også sagtens bruge mandelmælk, men jeg havde ikke lige noget på det tidspunkt).
Desuden kom der lidt citronsaft og ekstra sirup i isen da den var færdigblandet og skulle smages til.
Det kom der følgende is ud af.

Flødeis med karameliserede figner:
ca. 6-8 personer

400 g friske figner
2 spsk kokossukker
1 spsk Sweet Freedom sirup
1/2 l skummetmælk
1/2 l piskefløde
2 tsk vaniljepulver (eller 1 vaniljestang med kornene skrabet ud)
6 store æggeblommer
1 1/2 dl Sukrin
4 scoops Stevia pulver (ligesom MaxSød)
2 spsk vodka
3 spsk citronsaft
evt. 1-2 ekstra spsk Sweet Freedom sirup

Skær top og bund af fignerne og skær dem i kvarte. Bland fignerne med kokossukker og sirup i en skål, og hæld det hele i et ildfast fad. Varm ovnen op til 200 grader og bag fignerne i ca. 15-20 min. til de er møre og begynder at karamellisere. Lad dem køle helt af.
Hæld mælk, fløde og vanilje i en gryde og bring blandingen langsomt i kog. Pisk imens æggeblommerne med Sukrin og Stevia, til æggene bliver tykke og lyse.
Når mælkeblandingen koger, hældes den langsom i æggeblandingen mens der piskes - det er vigtigt at det går langsomt så æggene ikke stivner.
Hæld blandingen tilbage i gryden og varm den forsigtigt op under omrøring ved medium varme - når man kan dække bagsiden af grydeskeen med blandingen, køre en finger igennem og den ikke længere løber sammen, er den klar.
Hæld cremen i en skål og lad den køle ned den hurtige måde i isbad, eller stil den tildækket i køleskabet nogle timer til den er helt kold.
Blend de karamelliserede figner sammen med vodka og bland dem i cremen. Hæld hele blandingen gennem en fin sigte så evt. små kerner fra fignerne sigtes fra, sammen med evt. stivnet æg. Hvis der er brugt hel vaniljestang sigtes den også fra her.
Frys isen i ismaskine iht. instruktionerne, og frys den derefter færdig i en lukket beholder, gerne dækket med film så der ikke kommer krystaller.

Konklusion:

Jeg har prøvesmagt isen et par gange inden den blev serveret i lørdags (det er jo ens lod som værtinde), og synes den er rigtig god.
I lørdags lavede jeg desserten med en rå bund af overskuddet fra disse "trøfler", som jeg havde i fryseren - den blev dækket med mørk chokolade, der kom syltede pærer på, og så isen i kugler ovenpå, sammen med flødeskum og chokoladeknapper.
Der er ingen billeder - men det smagte faktisk også ret ok.

Rå fødselsdagsgaver

Jeg har slet ikke fået vist hvad jeg fik i fødselsdagsgave af vores dejlige venner, da jeg havde damerne med på Bones sidste mandag - jeg havde bl.a. ønsket mig raw kogebøger, og der var lige kommet en spritny en af slagsen i boghandlen, da de var inde og kigge.

Anita Dietz har skrevet bogen "Rimelig rå - rawfood og naturlig mad" - den er ikke 100% med rå mad, men indeholder også opskrifter hvor der bla. bruges mejeriprodukter, der koges kikærter osv., men den ser nu spændende ud alligevel. Jeg har ikke fået den studeret ordentligt endnu, men det får jeg forhåbentlig snart tid til.

Desuden havde de fundet på den mest geniale ting - et 2 timers kursus i raw food hos Ida Kirk Foged der har Rawfood livsstil, hvor hun bla. tilbyder privatkurser i rawfood tilberedning, og hun har desuden været med til at starte Jyllands første råbar i Århus, Råbar.

Det bliver mega spændende og jeg glæder mig rigtig meget - det kommer dog først til at løbe af stabelen engang i det nye år, men så er der jo noget at glæde sig til.

Som det (mere eller mindre tydeligt) fremgår af gavekortet, så kan jeg i øvrigt selv være med til at bestemme indholdet af seancen - om det skal være med fokus på desserter, kager, dehydrering, hovedretter osv.

Jeg tror det bliver noget med kager/desserter og dehydrering - for jeg har da vist forresten også glemt at fortælle om den ekstra fødselsdagsgave fra Lækkermåsen (jeg bestilte den godt nok selv, men det er jo tanken der tæller) - sig hej til det nyeste medlem af køkkenudstyrsfamilien...

Opskrift: Rejesalat med karrydressing

Denne opskrift er oprindeligt lavet med ris som fyld, og det er en min mor har lavet så langt tilbage jeg kan huske. Jeg var lykkelig hver gang den kom på menuen som forret.
Lige så lykkelig som de sjældne lejligheder hvor vi fik spaghetti og kødsovs.
Det var ikke så tit, kan jeg godt afsløre.

Jeg er ret sikker på at rejesalaten også findes mange steder på nettet den dag i dag, men opskriften jeg er gået ud fra, er den jeg har skrevet af efter min mor.
Det er bare lige som om at mors opskrifter tit er bedre end dem man kan finde på nettet.
Også selvom de næsten er ens.

Eftersom opskriften nu ligger her på Low Carb bloggen kan i jo nok godt regne ud at der ikke er ris i. Jeg havde egentlig tænkt mig at bruge blomkålsris i stedet for, men så kom jeg i tanke om at jeg havde en rest perlespelt stående - og selvom det er korn, så er det alligevel bedre end hvide ris.
Så blomkålene må vente til en anden gang.

Jeg serverede salaten som forret i lørdags, hvor vi holdt en lille intim fødselsdagsfest for to hold venner (dem hvor jeg havde inviteret damerne på Bones på selve dagen - den egentlige fest venter til næste år hvor Lækkermåsen fylder 40, og så slår vi festlighederne sammen). Til ære for den ene, som ikke er så glad for creme fraiche, lavede jeg en portion uden dressing - men dressingen er nu altså noget af det bedste ved den, så prøv lige at lave den med, ikke?

Vi havde i øvrigt en fantastisk aften, med god rødvin og dans (Gangnam Style er i øvrigt noget sværere at få til at se rigtig ud end man skulle tro) - kl. 3 ringede vennerne efter en af sønnerne som var chauffør, og vi væltede i seng. Inden da havde vi tre hunkøn lige nået spontant at bestille billetter til Pink koncerten i Herning til maj. Om jeg glæder mig? Det tror jeg nok lige jeg gør.

Søndag blev brugt på absolut ingenting, bortset fra en oprydning som foregik løbende gennem hele dagen, og en længerevarende morfar i lænestolen.
Synes ligesom der var et eller andet galt med min balancenerve.
Ved virkelig ikke hvad der var galt.

Rejesalat med karrydressing:
6-7 personer

2 dl speltkerner - koges efter pakkens anvisninger, med lidt salt og god grøntsagsbouillon, og køles af
1 dl god mayonnaise (Hellmanns)

1 dl creme fraiche 18%

1 spsk citronsaft

1 spsk mild karry

1/2-1 tsk fint salt
peber

2 røde peberfrugter i små tern

1-2 finthakkede porrer

2 små madæbler eller 1 stort i små tern

300 gram rejer

Pisk dressingen sammen af mayo og creme fraiche, og smag til med citronsaft, karry, salt og peber.
Peberfrugt, porrer og æble blandes sammen med de afkølede speltkerner, og dressingen røres i. Rør de fleste af rejerne forsigtigt i, men gem nogle til pynt.
Anret i portionsglas eller server i en skål, og pynt med de sidste rejer, samt en dusk persille eller dild.

Konklusion:

Det er ved at være en del år siden jeg sidst har fået retten, men den er lige så god som jeg husker den, selv med spelt i stedet for ris.
Jeg tror også den vakte lykke hos gæsterne - i hvert fald blev jeg spurgt om opskriften kom på bloggen. Og hvornår.
Det tager jeg som et godt tegn.

Opskrift: Æblekrydret ostekagedip

For en uges tid siden var der en af Facebook vennerne der postede et link til en snack hvor der bl.a. skulle bruges knuste kiks, a la Digestive, eller en anden sød kiks. Jeg har haft luret på snacken lige siden, men den der med kiksene har holdt mig tilbage.
Indtil jeg så fandt opskriften på kanelkiks med kikærtemel.

Kiksene blev derfor produceret med det eneste formål at udgøre det knuste indslag til nævnte snack, nemlig denne ostekagedip fra Cooking Classy.

Man dypper friske skiver af æble i en karamelagtig flødeostedip, og dernæst i de knuste kiks. Det kan da kun være godt.

Nu skulle der bruges en istopping med karamel til osten for at give karamelsmag, og det havde jeg ikke i huset, og heller ingen intentioner om at købe.
Eller - nu lyver jeg faktisk lidt, for vi har stadig megamange rester af diverse istoppings fra Bonussønnens konfirmation og det tilhørende softicemekka - men det bliver gemt til en dag hvor hans mor og hele familien bliver inviteret til restegilde, for vi har også stadigvæk ca. 4 liter iscreme til at stå, så der kan laves softice i ismaskinen. Mind mig lige om at jeg så ikke skal spise mere dén dag.

Nå men i stedet for karameltopping brugte jeg Sweet Freedom sirup (agave er også en mulighed, hvis ikke du har forsaget den endnu), og så fik jeg bugt med det absolut sidste af æblemosen som ikke var frosset ned. Det gav en ekstra dimension af æblesmag at putte det i dippen, men det er ikke med i den oprindelige opskrift, og er heller ikke nødvendigt, så lad dig ikke afskrække af at du ikke lige har det stående.

Hvis du til gengæld allerede har en slags kiks i huset, så er dette en meget hurtig og nem snack at få på bordet.
Samtidig kan du også få bugt med nogle aggressioner ved at tæske løs på kiksene i en frysepose.

Æblekrydret ostekagedip:
1-2 personer

100 g fuldfed flødeost (jeg bruger som sædvanlig den billige fra Lidl)
1-2 spsk Sweet Freedom (eller agave) sirup - jeg brugte 1, men hvis ikke du putter æblemos i, er det måske nødvendigt med 2, alt efter hvor sød du gerne vil have dippen
evt. 1 1/2 spsk usødet æblemos med kanel

Rør flødeost godt sammen med sirup og evt. æblemos - smag til med sirup. Osten skal have en lidt karamelagtig smag.

Server ostedippen med både hele, og knuste kanelkiks eller anden type kiks, samt friske æbler i skiver.

Konklusion:

Det her er absolut en lækker og ikke særlig syndig (medmindre man spiser hele portionen selv) snack  - de friske sprøde æbler med den lidt syrlige ostedip, og de sprøde kiks - perfekt snack hvis man er eftermiddagssulten, eller måske til børnene til Disney Sjov!

Opskrift: Kanelkiks med kikærtemel

Jeg har den sidste uges tid gået og manglet en low carb opskrift på nogle kiks, som skulle bruges til en bestemt snack, og meget belejligt postede Foodie Fiasco så en opskrift på kiks uden sukker og hvedemel, men lavet med kikærtemel, æblemos og Stevia - æblemos havde jeg stadig en rest af i køleskabet efter produktionen tidligere på ugen, og kikærtemel har jeg haft stående i skabet i nok henved et par år efterhånden, uden at have taget mig sammen til at finde på noget at bruge det til. Men der er jo åbenbart en mening med at gemme på ting.

Lørdag morgen var der ikke andre planer på programmet end at gå og hygge og blive klar til en bryllupsfest om aftenen (giftemålet var indgået på forhånd, så det var kun festen vi skulle til) - ergo måtte der kiks i ovnen.
Jeg fulgte opskriften, bortset fra at jeg brugte vaniljepulver i stedet for ekstrakt, og almindelig skummetmælk i stedet for mandelmælk - jeg bruger ikke meget almindelig mælk til mig selv længere, så det er nogle gange lidt svært at vurdere hvor meget der skal købes ind til den øvrige husholdning. Derfor var der et par liter der snart skulle anvendes, og noget fandt altså vej til kiks.
Endelig tilsatte jeg en smule FiberHusk til dejen, da jeg syntes den var meget tynd.
Så kom der da også lige et ekstra sundt indslag med.

Kanelkiks med kikærtemel:
1 bagepladefuld - antal afhænger dermed af hvor store du laver dem

1 1/4 dl sigtet kikærtemel (det var presset meget sammen i det glas jeg opbevarer det i, så det var lidt klumpet - derfor sigtningen)
1/8 tsk fint salt
1/2 tsk stødt kanel
1 spsk æblemos
1/4 tsk flydende Stevia eller 1-2 scoops koncentreret Stevia pulver
1/2 tsk vaniljepulver
1/2 dl + 2 spsk mælk (skummet, mandel, ris osv. efter ønske)
1/2 tsk Blackstrap molasses/melassesirup (kan nok godt udelades - det fremgår faktisk ikke i Foodie Fiasco's opskrift hvor hun putter den i, så jeg ved ikke helt om det var en fejl - men da jeg havde det stående, så kom det i)
1/2 spsk FiberHusk

Opvarm ovnen til 175 grader almindelig varme (se konklusionen inden du selv går i gang!)
Læg bagepapir eller en silikonemåtte på en bageplade.
Pisk kikærtemel, salt, kanel, æblemos, Stevia og vaniljepulver grundigt sammen i en skål til der ikke er nogle klumper af kikærtemel.
Hæld mælk og melassesirup i, og pisk dejen grundigt igennem.
Tilsæt til sidst FiberHusk, pisk grundigt igennem igen så der ikke er klumper af Husk, og bred med det samme dejen ud på bagepladen i firkantet facon - det er nemmest med en lang og vinklet paletkniv.
Sørg for at dejen er lige tyk over det hele.
Bag dejen i ca. 10-15 minutter til dejen begynder at blive sej, og den ikke længere flyder sammen når man skærer i den. Skær kiks ud med feks. en pizzarulle eller en lang skarp kniv, og bag videre i ca. 5 minutter. Når kiksene begynder at blive let brune vendes de alle på pladen, så de tørrer jævnt fra begge sider, og bager i ydeligere ca. 5 minutter.
Hold godt øje med dem, da dejen temmelig nemt brænder på og bliver for mørk - jeg måtte fjerne kiksene fra ovnen efterhånden som de blev færdige, for at de ikke brændte på, og for at alle blev sprøde nok.
Lad kiksene køle af på en bagerist.

Konklusion:

Jeg er begyndt at smage på den rå dej når jeg laver kager og kiks, da det især med sødemidler kan være svært at bedømme om smagen er ok ud fra en opskrift (vi har jo forskellige grader af søde tænder - og eftersom flydende Stevia i USA måske ikke er den samme som i DK, så er det ikke uvæsentlig at smage sig frem).
Efter at have smagt på dejen til disse kiks var jeg godt nok skeptisk, for rå kikærtemel smager IKKE godt. Jeg var faktisk forberedt på at måtte kassere portionen, og kunne ikke forstå hvordan Foodie Fiasco kunne være så begejstret for dem - men jeg måtte ændre mening efter at de havde bagt.
Kikærtemelet kan slet ikke smages længere, og de har en behagelig smag af kanel, hvor molassen også træder en smule frem, og når først de er rigtig sprøde er det ikke til at smage at dette faktisk er sunde kiks.
Jeg vil uden tvivl prøve at lave dem igen, men så skal det være ved noget lavere varme, så de ikke så nemt bliver for mørke - måske omkring 150 grader indtil de er skåret ud, og derefter 100 til de er gennemtørre. 175 er i hvert fald for varmt hvis ikke man vil gå og holde øje konstant.
Men derudover kan jeg kun anbefale at du prøver, hvis du er i besiddelse af kikærtemel.
Næste post bliver om den snack de skulle bruges til.

Opskrift: Sukkerfri æblemos/apple sauce, og gammeldags æblekage med flødeskum og mandelknas

Sidste efterår lavede jeg en større portion usødet æblemos til fryseren, primært til at bruge bla. i kager (det kan man med lidt held gøre nogle gange som erstatning for fedtstof, hvis man gerne vil skære lidt ned på fedtmængden - jeg har bla. brugt det i denne blondie med kikærter).

Det er ikke så nemt at se,
men de største æbler vejede ca. 400 g

Der er stadig mos i fryseren, men da jeg i mandags var i Superbest, og de stod udenfor og solgte 10 kæmpestore Cox Holstein æbler til 10 kroner, så måtte jeg have sådan en portion med hjem - og da jeg vidste jeg ikke ville få dem spist naturel, så måtte der gang i æblemosproduktionen igen.
Denne gang blev det med lidt variation - stadig uden sødemiddel, men med tilsætning af kanel og lidt muskatnød, samt citronsaft, salt og vaniljepulver (inspiration fundet hos Food.com).

Æblemosen er som sagt uden sødemiddel, men kanelen er med til at gøre æblerne mindre syrlige i smagen - vil man gerne have dem lidt mere søde, kan man selvfølgelig bruge Sukrin/Sukrin+, Stevia eller evt. kokossukker, som godt nok indeholder kulhydrater, men af den langsomme slags.
Kanelsmagen er ikke mere gennemtrængende end at mosen sagtens kan bruges i diverse kager, og så kan den selvfølgelig bruges som jeg også endte med at gøre til dessert i går - nemlig i en gammeldags æblekage med flødeskum og knas.
Normalt ville denne knas nok udgøres af makroner, men dem havde jeg ikke lige en low carb version af, så derfor blev det til en gang mandelknas, lidt lig den jeg brugte som knas til koldskål, men med lidt flere ingredienser.

Mængerne af æblemos og mandelknas passer ikke helt sammen - men der blev til 3 gange portionsanrettet æblekage (2 til mig og 1 til Lækkermåsen - jeg kan jo ikke gøre for at han ikke ville have noget i går) af mosen, samt ca. 5 dl til fryseren.
Resten af mandelknasen kan nok gemmes lidt endnu - så får vi se hvad den bliver brugt til.

Sukkerfri æblemos/apple sauce:
ca. 8-10 dl

1 kg (renset vægt) æbler (Cox Holstein eller et andet halvsyrligt madæble)
1 tsk stødt kanel
lidt fintrevet muskatnød
3 dl vand
2 tsk citronsaft
1 ml fint salt
1 tsk vaniljepulver

Skræl æblerne og udkern dem - skær dem i skiver på ca. 1/2 cm og læg dem i en gryde med de øvrige ingredienser.
Kog æblerne op og lad dem simre under låg under jævnlig omrøring, til æblerne er helt møre og udkogte - ca. 20-30 minutter, alt efter hvor tykt de er skåret ud. Tilsæt evt. lidt mere vand hvis de begynder at brænde på.
Køl mosen af og brug den til feks. æblekage - eller frys den ned i mindre portioner.

Mandelknas:

50 g smør eller kokosolie
1 håndfuld mandler
1 håndfuld ristede nødder
50 g boghvedegryn
½ spsk Sukrin+
1½ spsk kokossukker melis
½ spsk vaniljepulver

Smelt smør eller kokosolie på en pande. Hak mandler og ristede nødder halvgroft og hæld dem på panden sammen med gryn, sødemidler og vanilje.
Rist blandingen under jævnlig omrøring til man kan begynde at dufte mandlerne og nødderne, og til de bliver let gyldne - ca. 5-10 minutter ved medium varme.
Lad blandingen køle af, og opbevar den i en tætlukket beholder. Burde kunne holde sig en uges tid, men er ikke afprøvet.

Gammeldags æblekage:
1 person

ca. 3/4-1 dl æblemos
ca. 1/2-3/4 dl fløde
2 spsk mandelknas

Pisk fløden til blødt skum og læg æblemos, flødeskum og mandelknas lagvist i et portionsglas, eller en skål.
Pynt evt. med lidt god mørk chokolade, min. 70% - det glemte jeg denne gang, men jeg husker det nok næste gang når det står her.

Konklusion:

Jeg frygtede lidt at det ville blive noget forfærdeligt surt stads, men blev positivt overrasket over at det faktisk ikke var nødvendigt med sødemiddel i mosen.
Æblekagen er en rigtig efterårsdessert, som jeg ikke har fået i mange år, men den kan godt ske at få en ny renæssance - mandelknasen og flødeskummet supplerer æblemosen rigtig godt, og det er bestemt ikke sikkert at al den resterende mos ender i bagte kager.

Opskrift: Sprøde og krydrede grønkålschips

Vi fortsætter lidt med snacks-kategorien, i forlængelse af ostechips'ne med mandler og chili.
Og har man sagt low carb snacks, så kommer man nok ikke udenom bagte grønkålschips, som vel nærmest er det nye sort.

Det er længe siden jeg så idéen første gang, sandsynligvis på en eller anden amerikansk blog, men sidste vinter/starten af foråret lykkedes det mig ikke at finde frisk grønkål, hverken i supermarkeder eller grønthandlen.

Tilfældigvis faldt jeg så i forrige uge ved en google-søgning over netbutikken Økomanden, hvor der for det første kunne købes økologisk grønkål, og hvor det oven i købet var på tilbud. 300 g til 9,50 (normalpris 11,75), det syntes jeg bestemt var rimeligt.
Eftersom fragten så til gengæld kostede 49 kr., så skulle der selvfølgelig noget mere med i kassen - det blev bla. til tomatpure, johannesbrød/carob pulver, kokosmel, rødkål på glas (vi skal holde jul i år, men hjemmelavet rødkål står altså ikke højest på to-do listen), grillpølser med hvidløg, hakket lammekød, hokkaido græskar og søde kartofler. Og så selvfølgelig grønkålen. Det hele økologisk.

Udover at have grønkål, så udmærker Økomanden sig også ved at man kan betale med Forbrugsforeningens kort, og derved opspare bonus.
Mange bække små, ikke?

Nå men chips skulle der laves, så en onsdag aften måtte jeg i gang.
Der er flere meninger om hvor mange grader kålen skal bages ved - jeg endte med at lave 3 portioner med forskellig krydning, og jeg fik derved lejlighed til at afprøve flere grader.
Det der virkede bedst blev 100 grader i ca. 30-45 minutter, alt efter størrelse. 150 grader i ca. 20 minutter virkede også fint nok, men kålen blev hurtigere brun/let brændt på.

Man skal være obs på at sådan noget grønkål svinder en del, så man kan godt lave stykkerne rimeligt store, og stadig få dem i mundrette bidder.
Det andet man skal være obs på er at man nemt kommer til at tilsætte for meget salt - jeg syntes ikke jeg havde brugt ret meget i første portion, men de blev lige på vippen til lidt for saltede, så brug lidt mindre end du regner med.
Det tredje er at udover man skal passe på de ikke brænder på, så skal man til gengæld også være sikker på de bliver helt sprøde, for ellers er de ikke rare at spise - så bliver de seje og træede, og vokser lidt for meget i munden.

Skal det være aller-sundest, så tørrer man dem i en dehydrator ved lavere varme, så alle de gode ting i kålen ikke ødelægges - men sådan en har jeg ikke (endnu - der arbejdes på det).
Og mon ikke nok at nogle af de gode ting overlever alligevel.
Det tror jeg nu nok.

Sprøde og krydrede grønkålschips:

3-4 store friske grønkålsstokke
ca. 1 spsk olivenolie
ca. 1/2-1 tsk salt
yderligere krydderier efter smag, feks. hvidløgspulver, løgpulver, chilipulver, chilisauce osv.

Varm ovnen op til 100 grader almindelig varme.
Vask grønkålen grundigt - der kan nemt gemme sig snavs inde mellem alle folderne, hvis du bruger den krøllede slags.
Skær den hårde midterstok af, og pluk kålen i bidder på nogenlunde samme størrelse, ca. 5x5 cm.
Slyng kålstykkerne i et viskestykke eller salatslynge - eller som jeg gjorde, bank kålen ned i et viskestykke inden stokken skæres fra, så vandet bankes ud af alle folderne.
Læg kålstykkerne i en stor skål, bland olie med salt og krydderier, og hæld krydderolien over kålen. Tag evt. et par latexhandsker på, og gnid nu olien grundigt ind i kålen ved at ælte den med begge hænder, indtil alle kålstykkerne er dækkede af et tyndt lag olie.
Fordel kålstykkerne på en bageplade med bagepapir eller silikonemåtte - de må ikke overlappe hinanden.
Bag kålen midt i ovnen i ca. 30-45 minutter afhængig af størrelse - se til den nogle gange undervejs, og tag evt. stykkerne ud efterhånden som de begynder at blive lidt brune i kanterne - men vær sikker på at de er sprøde.
Læg dem til afkøling på en bagerist. Hvis de ikke er helt sprøde når de er afkølede, så skal de have lidt længere.
Spis dem som snacks når lysten til noget salt og sprødt bliver for stor. Eller brug dem som drys på en grøntsagssuppe.

Konklusion:

Det er bestemt ikke ueffent, det her. Det fungerer rigtig godt som drys på suppe, og jeg tror faktisk jeg fik nedsvælget i omegnen af 400 g kål i løbet af to dage, minus vægten af den fraskårne stok.
Mængden af tilsat salt gør måske nok at man ikke skal spise uanede mængder - men jeg kan ikke forestille mig andet end at det må være noget sundere end at spise 400 g kartoffelchips.
Jeg følte mig i hvert fald vældig grøn bagefter.

Opskrift: Ostechips med mandler og chili

Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg ikke har fået blogget om disse kiks, for det er snart 3 måneder siden jeg lavede dem - men bedre sent end aldrig.
Mens jeg skriver dette, sidder jeg faktisk og spiser de sidste, så jeg kan så allerede afsløre nu, at de godt kan holde sig så længe - måske bliver de en anelse mindre sprøde, men smagen er udmærket.

Kiksene kan bruges i stedet for tortillachips til feks. guacamole og salsa, de kan bruges til humus (på billedet er det en squash humus) eller bare til en almindelig creme fraiche dressing.
Hvis man som jeg har en næsten sygelig forkærlighed for chips i alle afskygninger, og helst med dip (afskaf gerne al verdens slik og chokolade, bare der er saltede chips og snacks tilbage), så er low carb stilen en jævnt stor udfordring, når man gerne vil undgå kartofler og stivelsesprodukter. Jeg har indtil videre overlevet primært på flæskesvær (omend der har sneget sig lidt almindelige chips og snacks ind hist og her, når fristelsen blev for stor - feks. blev en flæskesteg fornyligt indtaget sammen med en rest andesauce fra fryseren, og ingen andesauce uden chips. Sådan må det være) som godt nok indeholder rigtig meget fedt, men som jeg til gengæld også kan nøjes med en del mindre af - og så disse ostechips.

Opskriften fandt jeg i sin tid hos LCHF-bloggen, men den stammer fra Comfy Belly.
Jeg brugte hjemmekværnede mandler og har altså ikke prøvet med det fine mandelmel, men bruger man det skal der nok noget mere vand i. Jeg kværnede ikke mandlerne helt fint, så chipsene blev lidt grove i konsistens, men lav mandlerne som du bedst kan lide det.
Krydringen kan man jo også justere som man lyster, med feks. krydderurter eller mere chili - med nedenstående opskrift bliver de ikke stærke som sådan, men giver bare lige en anelse prikken på tungen.

Ostechips med mandler og chili:

2 1/2 dl friskrevet smagfuld fast ost (jeg brugte en blanding af gul cheddar, og et par andre hvide/gule halvfaste oste - parmesan kunne sikkert også bruges)
2 1/2 dl kværnede mandler (ikke helt fintmalede)
1/4 tsk salt
1/2 tsk røde chiliflager
1/4 tsk chipotlepulver - evt. cayennepeber
2-3 spsk vand

Ovnen tændes på 150 grader.
Alle de tørre ingredienser blendes godt sammen i en foodprocessor, hvorefter vandet tilsættes lidt efter lidt. Hvis man selv har kværnet mandlerne skal der måske ikke helt så meget vand til, da hjemmekværnede mandler ikke suger så meget som det fine mel.
Pres blandingen sammen til en fast dej og del den i to.

Den ene dejklump lægges på bagepapir smurt med lidt olie, på en bageplade og klappes lidt ud - et nyt stykke bagepapir sprøjtes/pensles med olie og lægges ovenpå dejen med oliesiden nedad, og så rulles dejen ud så tyndt som muligt. Juster kanterne lidt så de ikke bliver for tynde og dermed brænder på.
Rids dejen i ønsket kiksefacon med feks. en pizzarulle eller en skarp kniv - jeg lavede dem trekantede ved først at lave firkanter og så skære dem på tværs.
Når ovnen er varm, bages første hold kiks til de begynder at blive gyldne (jeg har desværre ikke nogen nøjagtigt tidsangivelse på dette, da jeg sænkede temperaturen lidt i forhold til opskriften, og åbenbart ikke fik noteret under tilberedningen hvor meget ekstra bagetid det krævede, men prøv med ca. 20-30 minutter). Skil dem helt ad med pizzarullen eller en kniv, og vend alle kiksene om og giv dem ca. 5-10 minutter på den anden side. Mens første hold bager, rulles andet hold ud mellem to ark bagepapir på samme måde.
Når kiksene virker sprøde (de bliver mere sprøde når de er kølet af) tages de ud og køler af på en bagerist. Skulle de stadig ikke være helt tørre og sprøde, kan de varmes igen ved 100 grader så længe det er nødvendigt - test undervejs.
Kan opbevares i en tætlukket kagedåse i flere måneder.

Konklusion:

En fuldendt erstatning for kartoffelchips bliver det aldrig - men hvis man er helt syg efter en form for chips man kan dyppe i noget snask, så går de fint an, og de giver også en god mæthedsfornemmelse længe før den samme mængde chips ville have gjort det.
Man kan selvfølgelig også bruge grøntsagsstænger hvis det bare er dippen man craver - men det er nu altså ikke helt det samme for mig.
Har du andre forslag til noget chips/kiks lignende a la dette? Eller hvad spiser du hvis salttrangen bliver for stor?
Eller er det kun mig der har nævnte trang?