mandag den 22. oktober 2012

Opskrift: Rejesalat med karrydressing


Denne opskrift er oprindeligt lavet med ris som fyld, og det er en min mor har lavet så langt tilbage jeg kan huske. Jeg var lykkelig hver gang den kom på menuen som forret.
Lige så lykkelig som de sjældne lejligheder hvor vi fik spaghetti og kødsovs.
Det var ikke så tit, kan jeg godt afsløre.

Jeg er ret sikker på at rejesalaten også findes mange steder på nettet den dag i dag, men opskriften jeg er gået ud fra, er den jeg har skrevet af efter min mor.
Det er bare lige som om at mors opskrifter tit er bedre end dem man kan finde på nettet.
Også selvom de næsten er ens.

Eftersom opskriften nu ligger her på Low Carb bloggen kan i jo nok godt regne ud at der ikke er ris i. Jeg havde egentlig tænkt mig at bruge blomkålsris i stedet for, men så kom jeg i tanke om at jeg havde en rest perlespelt stående - og selvom det er korn, så er det alligevel bedre end hvide ris.
Så blomkålene må vente til en anden gang.

Jeg serverede salaten som forret i lørdags, hvor vi holdt en lille intim fødselsdagsfest for to hold venner (dem hvor jeg havde inviteret damerne på Bones på selve dagen - den egentlige fest venter til næste år hvor Lækkermåsen fylder 40, og så slår vi festlighederne sammen). Til ære for den ene, som ikke er så glad for creme fraiche, lavede jeg en portion uden dressing - men dressingen er nu altså noget af det bedste ved den, så prøv lige at lave den med, ikke?

Vi havde i øvrigt en fantastisk aften, med god rødvin og dans (Gangnam Style er i øvrigt noget sværere at få til at se rigtig ud end man skulle tro) - kl. 3 ringede vennerne efter en af sønnerne som var chauffør, og vi væltede i seng. Inden da havde vi tre hunkøn lige nået spontant at bestille billetter til Pink koncerten i Herning til maj. Om jeg glæder mig? Det tror jeg nok lige jeg gør.

Søndag blev brugt på absolut ingenting, bortset fra en oprydning som foregik løbende gennem hele dagen, og en længerevarende morfar i lænestolen.
Synes ligesom der var et eller andet galt med min balancenerve.
Ved virkelig ikke hvad der var galt.

Rejesalat med karrydressing:
6-7 personer

2 dl speltkerner - koges efter pakkens anvisninger, med lidt salt og god grøntsagsbouillon, og køles af
1 dl god mayonnaise (Hellmanns)
1 dl creme fraiche 18%
1 spsk citronsaft
1 spsk mild karry
1/2-1 tsk fint salt
peber
2 røde peberfrugter i små tern
1-2 finthakkede porrer
2 små madæbler eller 1 stort i små tern
300 gram rejer

Pisk dressingen sammen af mayo og creme fraiche, og smag til med citronsaft, karry, salt og peber.
Peberfrugt, porrer og æble blandes sammen med de afkølede speltkerner, og dressingen røres i. Rør de fleste af rejerne forsigtigt i, men gem nogle til pynt.
Anret i portionsglas eller server i en skål, og pynt med de sidste rejer, samt en dusk persille eller dild.

Konklusion:

Det er ved at være en del år siden jeg sidst har fået retten, men den er lige så god som jeg husker den, selv med spelt i stedet for ris.
Jeg tror også den vakte lykke hos gæsterne - i hvert fald blev jeg spurgt om opskriften kom på bloggen. Og hvornår.
Det tager jeg som et godt tegn.

onsdag den 17. oktober 2012

Opskrift: Æblekrydret ostekagedip


For en uges tid siden var der en af Facebook vennerne der postede et link til en snack hvor der bl.a. skulle bruges knuste kiks, a la Digestive, eller en anden sød kiks. Jeg har haft luret på snacken lige siden, men den der med kiksene har holdt mig tilbage.
Indtil jeg så fandt opskriften på kanelkiks med kikærtemel.

Kiksene blev derfor produceret med det eneste formål at udgøre det knuste indslag til nævnte snack, nemlig denne ostekagedip fra Cooking Classy.

Man dypper friske skiver af æble i en karamelagtig flødeostedip, og dernæst i de knuste kiks. Det kan da kun være godt.

Nu skulle der bruges en istopping med karamel til osten for at give karamelsmag, og det havde jeg ikke i huset, og heller ingen intentioner om at købe.
Eller - nu lyver jeg faktisk lidt, for vi har stadig megamange rester af diverse istoppings fra Bonussønnens konfirmation og det tilhørende softicemekka - men det bliver gemt til en dag hvor hans mor og hele familien bliver inviteret til restegilde, for vi har også stadigvæk ca. 4 liter iscreme til at stå, så der kan laves softice i ismaskinen. Mind mig lige om at jeg så ikke skal spise mere dén dag.

Nå men i stedet for karameltopping brugte jeg Sweet Freedom sirup (agave er også en mulighed, hvis ikke du har forsaget den endnu), og så fik jeg bugt med det absolut sidste af æblemosen som ikke var frosset ned. Det gav en ekstra dimension af æblesmag at putte det i dippen, men det er ikke med i den oprindelige opskrift, og er heller ikke nødvendigt, så lad dig ikke afskrække af at du ikke lige har det stående.

Hvis du til gengæld allerede har en slags kiks i huset, så er dette en meget hurtig og nem snack at få på bordet.
Samtidig kan du også få bugt med nogle aggressioner ved at tæske løs på kiksene i en frysepose.

Æblekrydret ostekagedip:
1-2 personer

100 g fuldfed flødeost (jeg bruger som sædvanlig den billige fra Lidl)
1-2 spsk Sweet Freedom (eller agave) sirup - jeg brugte 1, men hvis ikke du putter æblemos i, er det måske nødvendigt med 2, alt efter hvor sød du gerne vil have dippen
evt. 1 1/2 spsk usødet æblemos med kanel

Rør flødeost godt sammen med sirup og evt. æblemos - smag til med sirup. Osten skal have en lidt karamelagtig smag.

Server ostedippen med både hele, og knuste kanelkiks eller anden type kiks, samt friske æbler i skiver.

Konklusion:

Det her er absolut en lækker og ikke særlig syndig (medmindre man spiser hele portionen selv) snack  - de friske sprøde æbler med den lidt syrlige ostedip, og de sprøde kiks - perfekt snack hvis man er eftermiddagssulten, eller måske til børnene til Disney Sjov!

søndag den 14. oktober 2012

Opskrift: Kanelkiks med kikærtemel


Jeg har den sidste uges tid gået og manglet en low carb opskrift på nogle kiks, som skulle bruges til en bestemt snack, og meget belejligt postede Foodie Fiasco så en opskrift på kiks uden sukker og hvedemel, men lavet med kikærtemel, æblemos og Stevia - æblemos havde jeg stadig en rest af i køleskabet efter produktionen tidligere på ugen, og kikærtemel har jeg haft stående i skabet i nok henved et par år efterhånden, uden at have taget mig sammen til at finde på noget at bruge det til. Men der er jo åbenbart en mening med at gemme på ting.

Lørdag morgen var der ikke andre planer på programmet end at gå og hygge og blive klar til en bryllupsfest om aftenen (giftemålet var indgået på forhånd, så det var kun festen vi skulle til) - ergo måtte der kiks i ovnen.
Jeg fulgte opskriften, bortset fra at jeg brugte vaniljepulver i stedet for ekstrakt, og almindelig skummetmælk i stedet for mandelmælk - jeg bruger ikke meget almindelig mælk til mig selv længere, så det er nogle gange lidt svært at vurdere hvor meget der skal købes ind til den øvrige husholdning. Derfor var der et par liter der snart skulle anvendes, og noget fandt altså vej til kiks.
Endelig tilsatte jeg en smule FiberHusk til dejen, da jeg syntes den var meget tynd.
Så kom der da også lige et ekstra sundt indslag med.

Kanelkiks med kikærtemel:
1 bagepladefuld - antal afhænger dermed af hvor store du laver dem

1 1/4 dl sigtet kikærtemel (det var presset meget sammen i det glas jeg opbevarer det i, så det var lidt klumpet - derfor sigtningen)
1/8 tsk fint salt
1/2 tsk stødt kanel
1 spsk æblemos
1/4 tsk flydende Stevia eller 1-2 scoops koncentreret Stevia pulver
1/2 tsk vaniljepulver
1/2 dl + 2 spsk mælk (skummet, mandel, ris osv. efter ønske)
1/2 tsk Blackstrap molasses/melassesirup (kan nok godt udelades - det fremgår faktisk ikke i Foodie Fiasco's opskrift hvor hun putter den i, så jeg ved ikke helt om det var en fejl - men da jeg havde det stående, så kom det i)
1/2 spsk FiberHusk

Opvarm ovnen til 175 grader almindelig varme (se konklusionen inden du selv går i gang!)
Læg bagepapir eller en silikonemåtte på en bageplade.
Pisk kikærtemel, salt, kanel, æblemos, Stevia og vaniljepulver grundigt sammen i en skål til der ikke er nogle klumper af kikærtemel.
Hæld mælk og melassesirup i, og pisk dejen grundigt igennem.
Tilsæt til sidst FiberHusk, pisk grundigt igennem igen så der ikke er klumper af Husk, og bred med det samme dejen ud på bagepladen i firkantet facon - det er nemmest med en lang og vinklet paletkniv.
Sørg for at dejen er lige tyk over det hele.
Bag dejen i ca. 10-15 minutter til dejen begynder at blive sej, og den ikke længere flyder sammen når man skærer i den. Skær kiks ud med feks. en pizzarulle eller en lang skarp kniv, og bag videre i ca. 5 minutter. Når kiksene begynder at blive let brune vendes de alle på pladen, så de tørrer jævnt fra begge sider, og bager i ydeligere ca. 5 minutter.
Hold godt øje med dem, da dejen temmelig nemt brænder på og bliver for mørk - jeg måtte fjerne kiksene fra ovnen efterhånden som de blev færdige, for at de ikke brændte på, og for at alle blev sprøde nok.
Lad kiksene køle af på en bagerist.

Konklusion:

Jeg er begyndt at smage på den rå dej når jeg laver kager og kiks, da det især med sødemidler kan være svært at bedømme om smagen er ok ud fra en opskrift (vi har jo forskellige grader af søde tænder - og eftersom flydende Stevia i USA måske ikke er den samme som i DK, så er det ikke uvæsentlig at smage sig frem).
Efter at have smagt på dejen til disse kiks var jeg godt nok skeptisk, for rå kikærtemel smager IKKE godt. Jeg var faktisk forberedt på at måtte kassere portionen, og kunne ikke forstå hvordan Foodie Fiasco kunne være så begejstret for dem - men jeg måtte ændre mening efter at de havde bagt.
Kikærtemelet kan slet ikke smages længere, og de har en behagelig smag af kanel, hvor molassen også træder en smule frem, og når først de er rigtig sprøde er det ikke til at smage at dette faktisk er sunde kiks.
Jeg vil uden tvivl prøve at lave dem igen, men så skal det være ved noget lavere varme, så de ikke så nemt bliver for mørke - måske omkring 150 grader indtil de er skåret ud, og derefter 100 til de er gennemtørre. 175 er i hvert fald for varmt hvis ikke man vil gå og holde øje konstant.
Men derudover kan jeg kun anbefale at du prøver, hvis du er i besiddelse af kikærtemel.
Næste post bliver om den snack de skulle bruges til.

onsdag den 10. oktober 2012

Opskrift: Sukkerfri æblemos/apple sauce, og gammeldags æblekage med flødeskum og mandelknas


Sidste efterår lavede jeg en større portion usødet æblemos til fryseren, primært til at bruge bla. i kager (det kan man med lidt held gøre nogle gange som erstatning for fedtstof, hvis man gerne vil skære lidt ned på fedtmængden - jeg har bla. brugt det i denne blondie med kikærter).
Det er ikke så nemt at se,
men de største æbler vejede ca. 400 g
Der er stadig mos i fryseren, men da jeg i mandags var i Superbest, og de stod udenfor og solgte 10 kæmpestore Cox Holstein æbler til 10 kroner, så måtte jeg have sådan en portion med hjem - og da jeg vidste jeg ikke ville få dem spist naturel, så måtte der gang i æblemosproduktionen igen.
Denne gang blev det med lidt variation - stadig uden sødemiddel, men med tilsætning af kanel og lidt muskatnød, samt citronsaft, salt og vaniljepulver (inspiration fundet hos Food.com).

Æblemosen er som sagt uden sødemiddel, men kanelen er med til at gøre æblerne mindre syrlige i smagen - vil man gerne have dem lidt mere søde, kan man selvfølgelig bruge Sukrin/Sukrin+, Stevia eller evt. kokossukker, som godt nok indeholder kulhydrater, men af den langsomme slags.
Kanelsmagen er ikke mere gennemtrængende end at mosen sagtens kan bruges i diverse kager, og så kan den selvfølgelig bruges som jeg også endte med at gøre til dessert i går - nemlig i en gammeldags æblekage med flødeskum og knas.
Normalt ville denne knas nok udgøres af makroner, men dem havde jeg ikke lige en low carb version af, så derfor blev det til en gang mandelknas, lidt lig den jeg brugte som knas til koldskål, men med lidt flere ingredienser.

Mængerne af æblemos og mandelknas passer ikke helt sammen - men der blev til 3 gange portionsanrettet æblekage (2 til mig og 1 til Lækkermåsen - jeg kan jo ikke gøre for at han ikke ville have noget i går) af mosen, samt ca. 5 dl til fryseren.
Resten af mandelknasen kan nok gemmes lidt endnu - så får vi se hvad den bliver brugt til.

Sukkerfri æblemos/apple sauce:
ca. 8-10 dl

1 kg (renset vægt) æbler (Cox Holstein eller et andet halvsyrligt madæble)
1 tsk stødt kanel
lidt fintrevet muskatnød
3 dl vand
2 tsk citronsaft
1 ml fint salt
1 tsk vaniljepulver

Skræl æblerne og udkern dem - skær dem i skiver på ca. 1/2 cm og læg dem i en gryde med de øvrige ingredienser.
Kog æblerne op og lad dem simre under låg under jævnlig omrøring, til æblerne er helt møre og udkogte - ca. 20-30 minutter, alt efter hvor tykt de er skåret ud. Tilsæt evt. lidt mere vand hvis de begynder at brænde på.
Køl mosen af og brug den til feks. æblekage - eller frys den ned i mindre portioner.

Mandelknas:

50 g smør eller kokosolie
1 håndfuld mandler
1 håndfuld ristede nødder
50 g boghvedegryn
½ spsk Sukrin+
1½ spsk kokossukker melis
½ spsk vaniljepulver

Smelt smør eller kokosolie på en pande. Hak mandler og ristede nødder halvgroft og hæld dem på panden sammen med gryn, sødemidler og vanilje.
Rist blandingen under jævnlig omrøring til man kan begynde at dufte mandlerne og nødderne, og til de bliver let gyldne - ca. 5-10 minutter ved medium varme.
Lad blandingen køle af, og opbevar den i en tætlukket beholder. Burde kunne holde sig en uges tid, men er ikke afprøvet.

Gammeldags æblekage:
1 person

ca. 3/4-1 dl æblemos
ca. 1/2-3/4 dl fløde
2 spsk mandelknas

Pisk fløden til blødt skum og læg æblemos, flødeskum og mandelknas lagvist i et portionsglas, eller en skål.
Pynt evt. med lidt god mørk chokolade, min. 70% - det glemte jeg denne gang, men jeg husker det nok næste gang når det står her.

Konklusion:

Jeg frygtede lidt at det ville blive noget forfærdeligt surt stads, men blev positivt overrasket over at det faktisk ikke var nødvendigt med sødemiddel i mosen.
Æblekagen er en rigtig efterårsdessert, som jeg ikke har fået i mange år, men den kan godt ske at få en ny renæssance - mandelknasen og flødeskummet supplerer æblemosen rigtig godt, og det er bestemt ikke sikkert at al den resterende mos ender i bagte kager.

lørdag den 6. oktober 2012

Opskrift: Sprøde og krydrede grønkålschips


Vi fortsætter lidt med snacks-kategorien, i forlængelse af ostechips'ne med mandler og chili.
Og har man sagt low carb snacks, så kommer man nok ikke udenom bagte grønkålschips, som vel nærmest er det nye sort.

Det er længe siden jeg så idéen første gang, sandsynligvis på en eller anden amerikansk blog, men sidste vinter/starten af foråret lykkedes det mig ikke at finde frisk grønkål, hverken i supermarkeder eller grønthandlen.

Tilfældigvis faldt jeg så i forrige uge ved en google-søgning over netbutikken Økomanden, hvor der for det første kunne købes økologisk grønkål, og hvor det oven i købet var på tilbud. 300 g til 9,50 (normalpris 11,75), det syntes jeg bestemt var rimeligt.
Eftersom fragten så til gengæld kostede 49 kr., så skulle der selvfølgelig noget mere med i kassen - det blev bla. til tomatpure, johannesbrød/carob pulver, kokosmel, rødkål på glas (vi skal holde jul i år, men hjemmelavet rødkål står altså ikke højest på to-do listen), grillpølser med hvidløg, hakket lammekød, hokkaido græskar og søde kartofler. Og så selvfølgelig grønkålen. Det hele økologisk.

Udover at have grønkål, så udmærker Økomanden sig også ved at man kan betale med Forbrugsforeningens kort, og derved opspare bonus.
Mange bække små, ikke?

Nå men chips skulle der laves, så en onsdag aften måtte jeg i gang.
Der er flere meninger om hvor mange grader kålen skal bages ved - jeg endte med at lave 3 portioner med forskellig krydning, og jeg fik derved lejlighed til at afprøve flere grader.
Det der virkede bedst blev 100 grader i ca. 30-45 minutter, alt efter størrelse. 150 grader i ca. 20 minutter virkede også fint nok, men kålen blev hurtigere brun/let brændt på.

Man skal være obs på at sådan noget grønkål svinder en del, så man kan godt lave stykkerne rimeligt store, og stadig få dem i mundrette bidder.
Det andet man skal være obs på er at man nemt kommer til at tilsætte for meget salt - jeg syntes ikke jeg havde brugt ret meget i første portion, men de blev lige på vippen til lidt for saltede, så brug lidt mindre end du regner med.
Det tredje er at udover man skal passe på de ikke brænder på, så skal man til gengæld også være sikker på de bliver helt sprøde, for ellers er de ikke rare at spise - så bliver de seje og træede, og vokser lidt for meget i munden.

Skal det være aller-sundest, så tørrer man dem i en dehydrator ved lavere varme, så alle de gode ting i kålen ikke ødelægges - men sådan en har jeg ikke (endnu - der arbejdes på det).
Og mon ikke nok at nogle af de gode ting overlever alligevel.
Det tror jeg nu nok.

Sprøde og krydrede grønkålschips:

3-4 store friske grønkålsstokke
ca. 1 spsk olivenolie
ca. 1/2-1 tsk salt
yderligere krydderier efter smag, feks. hvidløgspulver, løgpulver, chilipulver, chilisauce osv.

Varm ovnen op til 100 grader almindelig varme.
Vask grønkålen grundigt - der kan nemt gemme sig snavs inde mellem alle folderne, hvis du bruger den krøllede slags.
Skær den hårde midterstok af, og pluk kålen i bidder på nogenlunde samme størrelse, ca. 5x5 cm.
Slyng kålstykkerne i et viskestykke eller salatslynge - eller som jeg gjorde, bank kålen ned i et viskestykke inden stokken skæres fra, så vandet bankes ud af alle folderne.
Læg kålstykkerne i en stor skål, bland olie med salt og krydderier, og hæld krydderolien over kålen. Tag evt. et par latexhandsker på, og gnid nu olien grundigt ind i kålen ved at ælte den med begge hænder, indtil alle kålstykkerne er dækkede af et tyndt lag olie.
Fordel kålstykkerne på en bageplade med bagepapir eller silikonemåtte - de må ikke overlappe hinanden.
Bag kålen midt i ovnen i ca. 30-45 minutter afhængig af størrelse - se til den nogle gange undervejs, og tag evt. stykkerne ud efterhånden som de begynder at blive lidt brune i kanterne - men vær sikker på at de er sprøde.
Læg dem til afkøling på en bagerist. Hvis de ikke er helt sprøde når de er afkølede, så skal de have lidt længere.
Spis dem som snacks når lysten til noget salt og sprødt bliver for stor. Eller brug dem som drys på en grøntsagssuppe.

Konklusion:

Det er bestemt ikke ueffent, det her. Det fungerer rigtig godt som drys på suppe, og jeg tror faktisk jeg fik nedsvælget i omegnen af 400 g kål i løbet af to dage, minus vægten af den fraskårne stok.
Mængden af tilsat salt gør måske nok at man ikke skal spise uanede mængder - men jeg kan ikke forestille mig andet end at det må være noget sundere end at spise 400 g kartoffelchips.
Jeg følte mig i hvert fald vældig grøn bagefter.

torsdag den 4. oktober 2012

Opskrift: Ostechips med mandler og chili


Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg ikke har fået blogget om disse kiks, for det er snart 3 måneder siden jeg lavede dem - men bedre sent end aldrig.
Mens jeg skriver dette, sidder jeg faktisk og spiser de sidste, så jeg kan så allerede afsløre nu, at de godt kan holde sig så længe - måske bliver de en anelse mindre sprøde, men smagen er udmærket.

Kiksene kan bruges i stedet for tortillachips til feks. guacamole og salsa, de kan bruges til humus (på billedet er det en squash humus) eller bare til en almindelig creme fraiche dressing.
Hvis man som jeg har en næsten sygelig forkærlighed for chips i alle afskygninger, og helst med dip (afskaf gerne al verdens slik og chokolade, bare der er saltede chips og snacks tilbage), så er low carb stilen en jævnt stor udfordring, når man gerne vil undgå kartofler og stivelsesprodukter. Jeg har indtil videre overlevet primært på flæskesvær (omend der har sneget sig lidt almindelige chips og snacks ind hist og her, når fristelsen blev for stor - feks. blev en flæskesteg fornyligt indtaget sammen med en rest andesauce fra fryseren, og ingen andesauce uden chips. Sådan må det være) som godt nok indeholder rigtig meget fedt, men som jeg til gengæld også kan nøjes med en del mindre af - og så disse ostechips.

Opskriften fandt jeg i sin tid hos LCHF-bloggen, men den stammer fra Comfy Belly.
Jeg brugte hjemmekværnede mandler og har altså ikke prøvet med det fine mandelmel, men bruger man det skal der nok noget mere vand i. Jeg kværnede ikke mandlerne helt fint, så chipsene blev lidt grove i konsistens, men lav mandlerne som du bedst kan lide det.
Krydringen kan man jo også justere som man lyster, med feks. krydderurter eller mere chili - med nedenstående opskrift bliver de ikke stærke som sådan, men giver bare lige en anelse prikken på tungen.

Ostechips med mandler og chili:

2 1/2 dl friskrevet smagfuld fast ost (jeg brugte en blanding af gul cheddar, og et par andre hvide/gule halvfaste oste - parmesan kunne sikkert også bruges)
2 1/2 dl kværnede mandler (ikke helt fintmalede)
1/4 tsk salt
1/2 tsk røde chiliflager
1/4 tsk chipotlepulver - evt. cayennepeber
2-3 spsk vand

Ovnen tændes på 150 grader.
Alle de tørre ingredienser blendes godt sammen i en foodprocessor, hvorefter vandet tilsættes lidt efter lidt. Hvis man selv har kværnet mandlerne skal der måske ikke helt så meget vand til, da hjemmekværnede mandler ikke suger så meget som det fine mel.
Pres blandingen sammen til en fast dej og del den i to.
Den ene dejklump lægges på bagepapir smurt med lidt olie, på en bageplade og klappes lidt ud - et nyt stykke bagepapir sprøjtes/pensles med olie og lægges ovenpå dejen med oliesiden nedad, og så rulles dejen ud så tyndt som muligt. Juster kanterne lidt så de ikke bliver for tynde og dermed brænder på.
Rids dejen i ønsket kiksefacon med feks. en pizzarulle eller en skarp kniv - jeg lavede dem trekantede ved først at lave firkanter og så skære dem på tværs.
Når ovnen er varm, bages første hold kiks til de begynder at blive gyldne (jeg har desværre ikke nogen nøjagtigt tidsangivelse på dette, da jeg sænkede temperaturen lidt i forhold til opskriften, og åbenbart ikke fik noteret under tilberedningen hvor meget ekstra bagetid det krævede, men prøv med ca. 20-30 minutter). Skil dem helt ad med pizzarullen eller en kniv, og vend alle kiksene om og giv dem ca. 5-10 minutter på den anden side. Mens første hold bager, rulles andet hold ud mellem to ark bagepapir på samme måde.
Når kiksene virker sprøde (de bliver mere sprøde når de er kølet af) tages de ud og køler af på en bagerist. Skulle de stadig ikke være helt tørre og sprøde, kan de varmes igen ved 100 grader så længe det er nødvendigt - test undervejs.
Kan opbevares i en tætlukket kagedåse i flere måneder.

Konklusion:

En fuldendt erstatning for kartoffelchips bliver det aldrig - men hvis man er helt syg efter en form for chips man kan dyppe i noget snask, så går de fint an, og de giver også en god mæthedsfornemmelse længe før den samme mængde chips ville have gjort det.
Man kan selvfølgelig også bruge grøntsagsstænger hvis det bare er dippen man craver - men det er nu altså ikke helt det samme for mig.
Har du andre forslag til noget chips/kiks lignende a la dette? Eller hvad spiser du hvis salttrangen bliver for stor?
Eller er det kun mig der har nævnte trang?

mandag den 1. oktober 2012

Opskrift: Kokos/mandel crumble med figner og nektariner, og vaniljekokosfløde


Efter meatzaen forrige lørdag, hvor vi ikke kunne spise så meget, var der alligevel plads til en lille dessert mens vi så Matador (lørdagen før igen, efter aftenens afsnit, blev vi enige om at vi ikke kunne vente en uge på næste afsnit, så vi gik i gang med hele serien på dvd og blev færdige søndagen efter. Skide hyggeligt, men umanerligt uproduktivt, når man er "nød" til at se 2-3 afsnit på en aften. Godt vi er færdige nu. Men lur mig om vi ikke alligevel vil se den lørdag aften, hvis ikke vi skal andet).
Der var stadig figner og nektariner tilbage efter den mislykkede frugtpizza, så jeg lavede spontant en lille bagt crumble med kokosfløde til.

Normalt ville jeg lave crumbledej af nogenlunde lige dele smør, havregryn, mel og sukker, evt. med lidt mandler og marcipan i.
Nu blev det i stedet til smør (næste gang bruger jeg kokosolie), hakkede mandler, revet kokos og boghvedegryn, og så en anelse sødning i form af kokossukker.

Om man bruger havregryn eller boghvede er i GI forstand næsten ligegyldigt, da begge har en GI på ca. 40 - men er man glutenallergiker er boghvede en god løsning. Medmindre man gerne vil betale i dyre domme for glutenfri havregryn.
Eller man bare gerne vil have de ekstra fibre som havregrynene kan tilbyde.
Hvis ellers det har noget at sige i sådan en beskeden portion som denne.

Kokos/mandel crumble med figner og nektariner, og vaniljekokosfløde:
2 personer

2 figner i små tern, top og bund skåret af
2 nektariner i små tern
15 g revet kokos
25 g blødt smør (eller smeltet kokosolie)
25 g hakkede mandler
15 g boghvedegryn eller havregryn
1 spsk kokossukker

den tykke fløde fra en dåse kokosmælk der har stået køligt et døgns tid (så fløden samler sig i toppen)
et par tsk vaniljepulver
1-2 tsk sødemiddel (Sweet Freedom sirup, agavesirup, Sukrin melis, kokossukker melis eller lign.)

Læg frugten i to små ramekiner/ildfaste forme eller et lille fad. Bland smør med mandler og boghvede.
Drys først kokos ovenpå frugten, og fordel derefter smørblandingen oven på (på denne måde brænder kokosmelet ikke så nemt på). Drys med kokossukker.
Bag frugten i ovnen ved 180 grader i ca. 20 minutter til frugten er varm og mør (tiden afhænger lidt af hvor stor portionen er) - dæk evt. formen med staniol hvis kokosen begynder at blive mørk.
Bland kokosfløden med vanilje og evt. sødemiddel, og server den til den varme crumble.

Konklusion:

Super lækker lille efterårsdessert, som er hurtig at lave, og som kan laves med næsten hvilken som helst slags frugt eller bær der er i sæson (syrlige bær kræver dog nok lidt mere sødemiddel).
Jeg havde noget af den tykke kokosfløde på frost, som jeg tøede op i mikroen, men man kunne også sagtens spise den med creme fraiche (tror faktisk Lækkermåsen spiste begge dele til).
Uanset hvad den spises med, så er det en skøn dessert som der godt kan arbejdes videre med.

fredag den 28. september 2012

Opskrift: Chokoladebidder med jordnødder og banan, og frosne bananskiver med chokolade















Udover fudgen som jeg havde med i byen sidste fredag, så blev der også produceret to andre slags hapsere - frosne bananskiver overtrukket med chokolade (meget populært i  blogverdenen denne sommer, men det er altså først nu jeg er nået så langt), og små bidder med hjemmelavet chokolade lavet af kokosolie, kakao og sirup, med en mos af jordnøddesmør og banan i midten.

Bananskiverne behøver jeg vist ikke linke til - jeg aner ikke hvem der først fandt på denne idé, men den er så enkel at der næppe kan kræves patent på den.
De andre hapsere er fundet hos Chocolate Covered Katie.

Chokoladebidder med jordnødder og banan:
ca. 15-20 stk. afhængig af størrelsen på formene

Til chokoladen:

4 spsk smeltet kokosolie (med eller uden smag - jeg kan godt lide den milde kokossmag i chokoladen, så jeg brugte med smag)
5 spsk kakaopulver, gerne raw
1 spsk Sweet Freedom sirup, eller agavesirup eller evt. Sukrin melis/Stevia sødemiddel
2 scoops koncentreret Stevia pulver

Til fyldet:

1/2 banan
2 spsk jordnøddesmør
et lille nip salt

Rør kokosolie og kakaopulver sammen, og smag til med sirup/sødemiddel/Stevia.
Fordel halvdelen af chokoladen i små muffins/konfektforme med en lille teske i hver, eller brug en silikoneform med små huller, og stil formene i køleskabet i nogle minutter indtil chokoladen så småt begynder at stivne. Brug ikke større forme end at man kan spise et stykke i én mundfuld, da chokoladen hurtigt smelter hvis man holder for meget ved den.
Blend banan med jordnøddesmør og salt, og fordel fyldet med en lille klat i midten af hver form. Fordel resten af chokoladen i formene, så fyldet lukkes inde.
Stil formene i fryseren indtil chokoladen er helt stivnet. Hvis ikke de skal serveres med det samme, så poppes de ud af formene og opbevares i en lukket beholder i fryseren (så de ikke kommer til at smage af fryser) indtil et par minutter før serveringen. De kan sagtens spises direkte fra fryseren, og vil hurtigt blive for bløde og fedtede ved stuetemperatur.

Frosne bananskiver med chokolade:

banan i skiver
smeltet mørk chokolade min. 70% - smag evt. den smeltede chokolade til med kalorielavt sødemiddel hvis den er for mørk i smagen, og du gerne vil undgå for meget sukker i chokoladen. Du kan selvfølgelig også lave chokoladen selv ligesom ovenstående, hvis du gerne vil undgå sukker helt

Dyp bananskiverne i chokoladen og sæt dem i et lag på bagepapir på en tallerken eller i en plasticbøtte. Drys evt. med lidt frysetørret frugt/bær inden chokoladen stivner (jeg brugte kirsebærpulver).
Sæt bananstykkerne i fryseren til et par minutter før servering.

Konklusion:

Super lækre små hapsere - dem kan man godt blive forfalden til.
Gider man ikke lave chokoladen selv af kokosolie og kakao, kan man selvfølgelig bruge almindelig mørk smeltet chokolade  til bidderne med jordnødder og banan, men denne hjemmelavede udgave af chokolade er altså lækker.
Det hele forsvandt som dug for solen.
Næste gang skal der laves MEGET mere.

tirsdag den 25. september 2012

Opskrift: Burger af oksekøds-meatza bunde med Thousand Island-agtig chilidressing


Selvom vi også fik pizza i søndags, så var der i går stadig 2 bunde tilbage fra meatzaen. Den ene bund endte sine dage som en omvendt burger i går (omvendt fordi kødet bliver brugt som bolle i stedet for fyld) - en ganske udmærket måde at udnytte resterne på, og jeg forudser at det samme sker for den sidste i aften.

Bunden blev skåret i to stykker, varmet i mikroen med et par skiver ost på, og så kom der fyld imellem de to kød"boller". Det hele blev dynget til i sukkerfri ketchup og en lækker dressing som smagte henad Thousand Island, men piftet op med chili og røget paprika.
Så var der hurtig og nem aftensmad på under en halv time.
Men det kræver selvfølgelig at man har bundene klar inden da.


Thousand Island-agtig chilidressing:


3 spsk creme fraiche 18% (9% kan garanteret også bruges)
2 spsk god mayo (hjemmelavet eller Hellmanns)
1 spsk sukkerfri ketchup
1 tsk citronsaft
1/4 tsk fint uraffineret salt
1/8 tsk røget paprika
1/8 tsk chipotle pulver

Pisk alle ingredienser godt sammen og sæt evt. på køl indtil servering.

Burger af oksekøds-meatza bunde:
1 person

1 meatza bund af ca. 250 g kød (hvis du ikke er så sulten, så nøjes evt. med det halve så burgeren ikke får nogen "overbolle")
salat efter smag - jeg brugte ruccola
4 skiver ost
ringe af rød peberfrugt
agurkeskiver
tomatskiver
rødløg i ringe
evt. syltede jalapenos hvis der skal lidt bid i
ketchup
Thousand Island dressing som ovenstående

Kødbunden skæres i to, så man får to stykker på størrelse med burgerboller - der lægges ost i skiver på hver bund, og kødet varmes et lille minuts tid i mikroen.
Imens lægges salat på en tallerken, og grøntsagerne skæres ud.  Når kødbunden er varm, lægges den på salaten, og der toppes med grøntsager, chili, ketchup og dressing, og til slut kødtoppen.
Server og nyd.

Konklusion:

Jeg har tidligere lavet en slags burgerbolle af bla. hørfrø, men det tror jeg ikke jeg behøver igen.
Burger uden bolle er da genialt! Jeg blev temmelig mæt af ovenstående portion (men spiste også al dressingen til - kunne have kørt den ind alene med ske, men det virkede alligevel for mærkeligt), men på den gode måde, uden oppustethed af hvede-burgerboller.
Jeg glæder mig allerede til jeg skal have resten af burgeren i aften - dressingen er lavet, så det skal ikke tage mange minutter.

mandag den 24. september 2012

Opskrift: Oksekøds-meatza


Pizza pizza pizza.
En af de "forbudte" ting når man gerne vil undgå kornprodukter, og især hvedemel.
Men der findes selvfølgelig løsninger, og versionen med blomkålsbund og den med halloumi ost er allerede afprøvet - tilbage var meatzaen. En pizzabund af kød.

Jeg stødte på det på en amerikansk blog for et stykke tid siden, og det virker som om det har bredt sig med lynets hast siden da. Så selvfølgelig skulle jeg også prøve.

Jeg tog udgangspunkt i et par forskellige fremgangsmåder, og kom frem til nedenstående udgave af bunden - fyldet blev til med kraftig inspiration fra Jane hos Madbanditten. En blanding af svampe, løg, hvidløg og rosmarin, samt noget tysk skinke og tynde squashskiver stegt i kokosolie på panden, og drysset med salt, peber og røde chiliflager.
Der var selvfølgelig også pizzasauce og (frisk) mozzarella.
Ellers er det jo ikke pizza.

Oksekøds-meatza:
6-8 personer (jeg lavede 4 bunde ud af 1 kg kød, og vi kunne kun spise 1/2 bund hver, dvs. en bund af ca. 125 g kød)

Weber Style fiskebakke
1 kg hakket oksekød af god kvalitet
2 spsk tacokrydderi (uden maizena)
2 tsk tørret oregano
1 spsk dijonsennep
1 æg
2 fed presset hvidløg
1 tsk fint havsalt
friskkværnet peber

pizzasauce
frisk mozzarella
topping efter ønske
tørret oregano

Kødet røres godt sammen med krydderier mv. og klappes ud på en bradepande med bagepapir - eller som jeg gjorde, på en Weber Style grillbakke til fisk, hvor der er huller i bunden.
Der sættes en bradepande eller et stort fad i bunden af ovnen, der hældes vand i så bunden er dækket, og ovnen tændes på 250 grader varmluft.
Når ovnen er varm, sættes grillbakken med kødet ind og steger i ca. 10 minutter til kødet er brunet og ikke væsker mere (grillbakken passer lige til rillerne i vores ovn, men ellers sættes den på en rist). En stor del af væsken fra kødet vil dryppe gennem bakkens huller og ned i bradepanden - (har man ikke vand i bradepanden vil det hurtigt brænde på, så husk vandet, og fyld evt. lidt op undervejs men pas på dampen når lågen åbnes) - når kødet begynder at hænge sammen, kan man evt. vippe bundene lidt med en stor paletkniv, så mere væske løber af - eller man kan duppe det tørt med køkkenrulle.
Bundene kan nu toppes med fyld med det samme, eller køles af og gemmes til senere.
Der smøres pizzasauce på, mozzarella fordeles over bunden, og det ønskede fyld lægges på. Drys med tørret oregano, og varm pizzaen op ved 160 grader varmluft i ca. 10 minutter, til osten er smeltet og fyldet er gennemvarmt.

Konklusion:

Det er noget helt andet med sådan en kødbund i forhold til blomkåls- og osteudgaven, men det er bestemt ikke ueffent. Kødbunden gør at man ikke behøver helt så meget kød som topping, og det giver plads til nogle flere grøntsager, som i feks. svampe/løgfyldet.
Jeg lavede faktisk også en version med gedeost, nektariner og figner, men sådan en gedeost bliver altså ikke min ven - og så passede smagen af fyldet generelt bare ikke til kødbunden, så det endte med at frugten røg af og blev spist for sig selv, osten blev skrabet af, og bunden genbrugt til det andet fyld.
Næste gang tror jeg dog nok jeg går tilbage til blomkålsudgaven (i en modereret version), så den bliver knap så proteintung.
Resten af bundene blev brugt til noget andet, som der kommer mere om i morgen.


søndag den 23. september 2012

Opskrift: Sund "fudge" med hasselnødder og kakao


I fredags besøgte vi min søster og svoger til aftensmad, og jeg havde lovet at tage salat med. Det blev til æble/porresalaten, da der både var æbler, porrer og creme fraiche der snart skulle udryddes - og så blev den suppleret op med finthakket spidskål. Det kunne den bestemt godt tåle, så det gør jeg igen næste gang.
Jeg kan i øvrigt kun på det kraftigste anbefale at prøve den salat.

Jeg havde taget en halvspontan fridag i fredags, så udover salaten bestemte jeg mig også til at lave lidt lækkerier til efter maden. Lækkermåsen var oppe og kørte på arbejde lidt over fem om morgenen - jeg var også vågen og syntes lige så godt jeg kunne stå op.
Hvor effektivt var det ikke lige.

Jeg endte faktisk med at være i køkkenet i noget der ligner 9-10 timer - jeg fik egentlig ikke produceret andet end salaten og så tre slags slik/konfekt (og mandelsmør, da det skulle bruges til noget af det). Men jeg hyggede mig - og det er vel det vigtigste på en fridag.

Her kommer den første slags "snoller", som jeg fandt opskriften på hos The Balanced Platter.
Det er en slags fudge fuld af hasselnødder, kokossmør, mandelsmør, dadler og andre gode sager, men intet tilsat sukker.
Har man problemer med dadler pga. det høje GI, så kunne man evt. erstatte dem med iblødsatte abrikoser, og så evt. tilsætte lidt sødemiddel hvis ikke fudgen bliver sød nok.

Her kommer opskriften, som jeg også lavede den - jeg lavede dog kun halv portion - næste gang laver jeg nok dobbelt.
Eller mere.

Sund fudge med hasselnødder og kakao:
ca. 40 små stykker

3 1/2 dl hasselnødder
1 1/4 dl kokossmør/creamed coconut
1 1/4 dl bløde dadler uden sten
2 spsk kakaopulver, gerne raw
1/2 dl mandelsmør
1/2 dl kokosolie, smeltet
1/4-1/2 dl vand
1/4 tsk fint uraffineret havsalt
evt. en knivspids Stevia koncentreret pulver, eller andet sødemiddel efter ønske

Start med at riste nødderne i ovnen ved 150 grader i ca. 15 minutter, til skallerne begynder at blive løse.
Hæld nødderne i et rent viskestykke og gnid så mange skaller af som muligt ved at gnide viskestykket mod nødderne (jeg havde i forvejen en pose med ristede og afskallede nødder i skabet, da jeg tidligere havde ristet en hel bradepande på én gang - det tager lidt tid at få skallerne af, men det er nemt når man så står og skal bruge lidt ristede nødder).
Når de fleste skaller er væk, hakkes nødderne groft med en kniv, eller med pulsfunktion i en foodprocessor. Læg derefter nødderne til side i en skål.
Hæld nu kokossmør, dadler, kakao, mandelsmør, kokosolie, vand og salt i foodprocessoren og kør til en jævn masse. Suppler evt. med en smule mere vand hvis massen er for tyk.
Når den er tilpas jævn hældes den over i skålen til nødderne, og det hele blandes godt sammen. Smag evt. til med sødemiddel, hvis det er nødvendigt - fudgen skal ikke være over-sød.

Hæld massen i en lille bradepande beklædt med bagepapir og spred den ud og tryk den godt sammen.
Lad den stivne på køl et par timer, før den tages op og skæres i firkanter.
Server fudgen kølig, så kokosolien ikke smelter.

Konklusion:

Hold da op - det var en uventet stor succes, både hos mig, hos Lækkermåsen og søster og svoger.
Konsistens som rigtig fudge har den selvfølgelig ikke, men det gør egentlig ikke så meget, for smagen er perfekt. De ristede nødder er supergode heri, og kokosolien er med til at give den perfekte konsistens.
Den bliver helt klart lavet igen - og igen og igen og.

onsdag den 19. september 2012

Opskrift: Kikærtebrownies/blondies


For et par uger siden holdt vi fælles fødselsdag for familien en lørdag formiddag til boller, rugbrød, pålæg og kage, og om aftenen fik vi besøg af venner til spisning.
Da der nu skulle laves kage til om formiddagen, så var det nærliggende at byde på samme kage til dessert om aftenen, så der kunne slås to fluer med ét smæk (apropos - jeg slog rent faktisk to fluer ihjel med ét smæk med en fluesmækker den weekend - I kid you not).

Spørgsmålet var bare hvilken type kage det skulle være.

Det var i hvert fald helt sikkert at det skulle være en sund/low carb kage, da både familie og venneparret inkluderer personer med diabetes - jeg var omkring muffins-genren, og havde faktisk testbagt et par opskrifter i ugerne op til (bla. den hvor jeg kagede totalt i indlægget og fik det slettet igen). Men da det kom til stykket var det nemmere med en bradepandekage.

For et års tid siden lavede jeg en slags blondies med kikærter til Secret Recipe Club - oprindeligt en opskrift fra Chocolate Covered Katie, som har et hav af gode opskrifter på sunde desserter og kager.
Blondien var godt nok ikke så blond igen pga. den mørke type kikærter jeg brugte, men opskriften var god, og passede lige til denne anledning.

Nu følger jeg jo ikke slavisk tanken om stenalderkost, for hvis jeg gjorde det var bælgfrugter også forbudt. De indeholder da også en del kulhydrater, men det er af den langsommere optagelige slags end hvedemel (kikærter har et glykæmisk indeks på ca. 30, hvor hvidt hvedemel er på ca. 85), og kikærter indeholder også en del protein og kostfibre - og det er der altså ingen der får mig til at tro er dårligt.
Kagen er dermed ikke decideret low carb, og den indeholder også sukker - men det er palme/kokossukker udgaven, som har et lavt GI i forhold til hvidt raffineret sukker.
Der er også chokolade i kagen - både mørk og hvid i dagens fødselsdagsanledning, men det kan man jo sagtens udelade hvis man gerne vil undgå almindeligt sukker helt. Evt. tilføje kakaopulver så det bliver en mere mørk brownie, og så lidt ekstra palmesukker.

Jeg lavede i øvrigt lidt flere rettelser i forhold til min sidste udgave (undlod bla. æblemos og banan for at gøre den knap så snasket) og endte ud med følgende opskrift.

Kikærtebrownies/blondies:
ca. 25 stykker

500 g kogte kikærter. Hvis du selv koger kikærterne, så sæt en hel pose i blød og kog dem alle, og smid de overskydende i fryseren - så har du nem adgang til humus eller kage en anden gang. De fordobles i øvrigt ca. i vægt når de koges, så regn med ca. 250 g rå vægt
180 g palmesukker/kokossukker
1/2 tsk fint salt
4 tsk vaniljeekstrakt
8 spsk kværnede hørfrø (ca. 80 gram)
8 spsk cremet jordnøddesmør
1 - 1 1/2 dl mørke chokoladeknapper (gerne minimum 70%)
1 - 1 1/2 dl hvide chokoladeknapper

1/4 tsk natron
1 1/2 tsk bagepulver


Varm ovnen op til 180 grader.
Kør alle ingredienser til og med jordnøddesmør i en foodprocessor til blandingen er helt jævn og cremet (jeg har ikke nogen rigtig foodprocessor, så jeg brugte Vitamix blenderen, og den kom altså på arbejde - jeg måtte bruge lidt mandelmælk for at den kunne få helt fat, men en foodprocessor vil nok kunne gøre det uden).
Hæld blandingen i en skål og vend chokoladeknapper i - bland til sidst natron og bagepulver i til det netop er blandet sammen.
Hæld dejen i en smurt og mandelmelsdrysset bradepande eller ovnfast fad, og bag kagen i ca. 30 minutter. Tjek med en kødnål om den er nok i midten - hænger der dej ved skal den have lidt mere.
Dæk den evt. med staniol hvis den begynder at se lidt mørk ud.
Tag kagen ud og lade den køle helt af i formen. Skør den ud i firkanter og server.
(Skær evt. kanterne til så firkanterne bliver pænt jævne - det er glimrende at teste smagen på kanterne, i bedste Stop Spild af Mad stil - men husk i øvrigt også at det er ufarligt at smage på den rå dej, da der ingen æg er i).

Konklusion:

Der var mange af gæsterne der var overraskede over at grundingrediensen i denne kage var kikærter, og man ville aldrig gætte det ud fra smagen alene.
Denne version af kagen bliver lidt mere fast i det end den første jeg lavede, hvor banan og æblemos gjorde den temmelig snasket - men den er stadig rigtig god, og man føler man kan spise den med god samvittighed. Også selvom der serveres is og frugt til.
Næste gang vil jeg prøve med kakaopulver i dejen i stedet for sammen med mørke chokoladeknapper.
Det kan den umuligt tage skade af.

lørdag den 15. september 2012

Opskrift: Varm kakao med mandelmælk og dadler - og et strejf af chili


Der er ingen tvivl om at det er blevet efterår nu - regn, blæst og kulde der snart er slem nok til at jeg seriøst må overveje at udskifte flip-flops og bare fødder med strømper og indelukkede støvler. Jeg er nemlig sådan én der ikke har noget indimellem. Altså almindelige sko. Bortset fra løbesko, og dem tager man jo ikke lige på, på arbejde (jeg gør i hvert fald ikke).
Almindelige lukkede sko hvor man kan have strømper indeni - det ejer jeg ikke.
Jeg har et par fornuftige sandaler med åben tå - men dem tager jeg ikke på med strømper.
Blev der sagt.

Nå men det korte af det lange er, at efterårsvejret her til morgen, og det faktum at der for første gang i umindelige tider ikke er nogen planer/gæster/besøg på programmet en hel weekend (medmindre Lækkermåsen laver om på det, hvilket er sket før), gjorde at jeg havde lyst til at gøre noget godt og varmende for mig selv. Og med det opstod tanken om varm kakao.

Jeg havde en rest optøet mandelmælk som blev udgangspunktet, og sødningen blev lavet med dadler, efter inspiration fra The Spunky Coconut (hvor kakaoen laves af kokosmælk).
Er man følsom overfor tørret frugt, kan man selvfølgelig benytte sukrin, stevia, kokossukker eller sirup efter ønske - men så må man forsøge sig lidt frem med mængderne, da jeg ikke har prøvet dette.

Udover god kvalitet kakaopulver (fra Callebaut), brugte jeg lidt johannesbrødpulver/carobpulver - kakaoen kunne også laves udelukkende med carob, men jeg tvivler på den får den samme chokoladeagtige smag - og den var jeg ikke lige klar til at undvære i dag.
Endelig fandt der lidt kanel, salt og et drys cayennepeber ned i gryden - disse ting kan man sagtens undvære, og det kan man selvfølgelig også med carob - men det hele giver lige et pift i den rigtige retning.
Det var et ret beskedent nip cayenne der kom i - men det kan jo justeres efter smag.
Og efter hvor meget flødeskum man vil kunne hælde i som undskyldning for at skulle slukke en chilibrand i munden.

Varm kakao med mandelmælk og dadler - og et strejf af chili:
2 kopper

2 1/2 dl mandelmælk (eller anden mælk efter ønske)
1 dl vand
3 bløde dadler uden sten
1 spsk god kakao
1 tsk johannesbrødpulver/carob
1/8 tsk stødt kanel
1 lille nip salt
1 knivspids cayennepeber

Blend alt til og med kakao/carob i en god blender eller foodprocessor, så dadlerne bliver bedst muligt blendede. Si kakaoen gennem en fin sigte ned i en gryde, hvis du vil undgå bittesmå stykker dadel"skal". Varm kakaoen op til lidt under kogepunktet og smag til med kanel, salt og cayenne.
Server varm - evt. med en klat flødeskum.

Konklusion:

Det er ikke sidste gang der laves kakao efter denne opskrift.
Den bliver cremet og fyldig, og smagsmæssigt kan jo justere i den retning man har lyst - mere chili, mere kanel, mere salt, mere kakao.
Eller mindre, hvis man går den kedelige vej.

Jeg gik den forbudte vej og pyntede med mini-marshmallows i stedet for flødeskum. Bare fordi jeg havde marshmallows liggende fra en Tysklandstur og ikke helt ved hvad jeg ellers skal bruge dem til - og fordi det måtte prøves.
Så kan jeg da slå dét ud af hovedet.

mandag den 10. september 2012

Opskrift: Køleskabs kokosgrød med blåbær og banan


Inspireret af Xenias køleskabshavregrød forsøgte jeg mig selv i sidste uge med denne form for morgenmad. Køleskabshavregrød, eller Overnight/Refrigerator Oatmeal som det nogle steder hedder på engelsk, ser ud til at være blevet vældig populært især på amerikanske blogs, og jeg havde for et stykke tid siden gemt et link til The Yummy Life, hvor der vises et imponerende antal forskellige udgaver her og her.
Jeg gik ud fra denne version med blåbær, og den blev helt fin.

Køleskabshavregrøden er meget simpel - man blander havregryn med mælke/surmælksprodukter og frugt/nødder/kener/sødemiddel efter smag, lader det stå tildækket i køleskabet natten over, og om morgenen har man så en meget nem morgenmad klar - havregrynene har suget væske til sig og er blevet bløde, og konsistensen er næsten som havregrød - men selvsagt i en kold version.

Mit første forsøg med havregryn
Konsistensen var netop også det eneste problem jeg havde med det - jeg synes det endte med at blive en anelse for blødt og tandmangel-agtigt til mine smagsløg, så i stedet fandt jeg på at bruge revet kokos. Tanken om at erstatte havregryn med kokos var ikke helt fremmed fra kokosgrøden, som jeg har lavet flere gange - men sidste gang blev den ikke så heldig da jeg fik blendet brombær så meget at de blev bitre, og konsistensen blev desuden lidt underlig efter at jeg havde brugt lidt arrowroot pulver fordi den var for tynd. Den holder derfor lige en pause, og så måtte der nytænkning til - dermed blev køleskabs kokosgrøden født.

Igen gik jeg ud fra blåbærudgaven fra The Yummy Life, men tilsatte lidt ekstra for at gøre den mere mættende.
Den indeholder en del kalorier pga. den fede kokos (jeg har endnu ikke fundet økologisk fedtfattigt revet kokos, så hvis du har et tip til dette, så sig endelig til), men fremover vil jeg tage den med på arbejde, og så spise den som morgenmad når de andre får franskbrød. På den måde kan jeg nøjes med dette ene måltid om formiddagen, så der ikke ryger kernekiks og ost ind også.
Så går det nok at dagens første måltid indeholder en del kalorier.

Køleskabs kokosgrød med blåbær og banan:
1 person

4 spsk revet kokos
ca. 3/4 dl mælk (jeg bruger mandelmælk hvis jeg har det, ellers skummetmælk)
4 spsk Skyr eller evt. græsk yoghurt
1 1/2 tsk Chia frø
4 spsk frosne ægte blåbær
1 lille banan i små stykker
2 tsk proteinpulver (af hampefrø)
2 tsk Sweet Freedom sirup eller ahornsirup (eller efter smag)

Det hele blandes godt sammen i et sylteglas (eller en skål), der sættes låg på og glasset sættes i køleskabet natten over.
Røres igennem om morgenen og spises.
Nemmere bliver det vist ikke!

Konklusion:

Dette er min nye yndlingsmorgenmad, som er ekstremt nem og hurtig at forberede, og som kan varieres i det uendelige med forskellige frugter, bær og smagstilsætninger. Jeg skal i hvert fald have prøvet nogle flere af dem fra The Yummy Life, men lige for nu holder blåbær/bananudgaven altså ret godt, med en masse sunde ting og en god mæthedsfornemmelse.
Den revne kokos opsuger selvsagt ikke væske på samme måde som havregryn, men det kan jeg netop godt lide - det giver noget at tygge på, og man er lidt længere om at spise den, så mæthedsfornemmelsen når at indfinde sig. Og grøden får alligevel en fin konsistens og bliver ikke for tynd, da chia frøene suger en del til sig.
Jeg tror godt jeg tør love at du kommer til at se flere varianter af denne morgenmad her på bloggen.

Har du prøvet køleskabsgrød, og kunne du finde på at lave den med kokos i stedet for havregryn?