Opskrift: Ild i røret/Gisou/Gissou/Oksekød i karry

Da Klidmoster lavede vegetarisk Ild i røret fornylig, kom jeg med det samme til at tænke på denne ret, som jeg altid bare har kendt som oksekød i karry, og senere fik at vide også hed Gisou/Gissou. Navnet Ild i røret havde jeg aldrig hørt før Klidmoster skrev om den - men det ligner en afart af samme ret. Måske det har noget at gøre med hvor i landet man kommer fra, det skal jeg ikke kunne sige.

Under alle omstændigheder fik jeg lyst til at lave den igen - selvom der er gulerødder i, så er det stadig en forholdsvis low carb ret, i hvert fald hvis man undlader at putte ris og kartofler i.
Jeg tilsatte blomkål og porre denne gang for at få lidt ekstra grøntsager og fylde i, og så kunne den fint spises som den var, helt uden tilbehør.
Et eller andet sted læste jeg om nogen der bruger evt. rester til suppe, ved at tilføje kokosmælk.
Det må blive næste gang det skal prøves, for denne gang blev hele portionen spist henover 2-3 dage som den var.
Og det var slet ikke dårligt.

Ild i røret/Gisou/Gissou/Oksekød i karry:
en ret stor portion

2 spsk kokosolie uden smag og duft
3-4 spsk mild karrypulver
2 store løg i tynde ringe
800 g hakket oksekød (man kan også bruge kylling eller svinekød)
1 stor porre i tynde ringe
500 g hvidkål eller spidskål i tynde strimler (jeg plejer at bruge hvidkål, men brugte spidskål denne gang, og det fungerer lige så fint)
250 g gulerødder i små tern
½ l vand
2 ds hakkede tomater
2 spsk forholdsvis milde chiliflager
2 spsk Herbamare urtebouillon
1 blomkål i små buketter
2½ dl fløde

Varm olie op i en stor gryde, brænd karrypulver af i olien, og tilsæt løg og oksekød. Lad oksekødet brune af - hvis det begynder at brænde på, så tilsæt evt. en smule vand.
Når oksekødet har taget farve, tilsættes porre, kål og gulerødder, og det hele svitses til grøntsagerne er faldet lidt sammen.
Hæld vand, tomater, chili og bouillon i gryden, og lad retten koge godt igennem - gerne en halv times tid.
Ca. et kvarter inden servering tilsættes blomkål og fløde, og når blomkålen er lige netop mør, smages evt. til med mere bouillon og chili.
Server retten rygende varm som den er, evt. med en klat creme fraiche eller skyr på toppen.

Konklusion:

Denne ret er en sikker vinder hos mig, og jeg kan uden problemer spise den både til frokost og aften flere dage i træk - og det gjorde jeg også denne gang.
Da jeg var barn fik vi den altid med både ris og kartofler i, men det savner jeg faktisk ikke - fordelen ved at undlade det er også at man undgår at væsken suges op - jeg kan godt lide den lidt tynd.
Egentlig skulle der have været til fryseren også, men det blev der ikke denne gang, så næste gang må jeg lave dobbelt portion.

Kender du retten, eller noget der ligner, og hvilket navn er det under?

Opskrift: Oksekøds-meatza

Pizza pizza pizza.
En af de "forbudte" ting når man gerne vil undgå kornprodukter, og især hvedemel.
Men der findes selvfølgelig løsninger, og versionen med blomkålsbund og den med halloumi ost er allerede afprøvet - tilbage var meatzaen. En pizzabund af kød.

Jeg stødte på det på en amerikansk blog for et stykke tid siden, og det virker som om det har bredt sig med lynets hast siden da. Så selvfølgelig skulle jeg også prøve.

Jeg tog udgangspunkt i et par forskellige fremgangsmåder, og kom frem til nedenstående udgave af bunden - fyldet blev til med kraftig inspiration fra Jane hos Madbanditten. En blanding af svampe, løg, hvidløg og rosmarin, samt noget tysk skinke og tynde squashskiver stegt i kokosolie på panden, og drysset med salt, peber og røde chiliflager.
Der var selvfølgelig også pizzasauce og (frisk) mozzarella.
Ellers er det jo ikke pizza.

Oksekøds-meatza:
6-8 personer (jeg lavede 4 bunde ud af 1 kg kød, og vi kunne kun spise 1/2 bund hver, dvs. en bund af ca. 125 g kød)

Weber Style fiskebakke

1 kg hakket oksekød af god kvalitet
2 spsk tacokrydderi (uden maizena)
2 tsk tørret oregano
1 spsk dijonsennep
1 æg
2 fed presset hvidløg
1 tsk fint havsalt
friskkværnet peber

pizzasauce
frisk mozzarella
topping efter ønske
tørret oregano

Kødet røres godt sammen med krydderier mv. og klappes ud på en bradepande med bagepapir - eller som jeg gjorde, på en Weber Style grillbakke til fisk, hvor der er huller i bunden.
Der sættes en bradepande eller et stort fad i bunden af ovnen, der hældes vand i så bunden er dækket, og ovnen tændes på 250 grader varmluft.
Når ovnen er varm, sættes grillbakken med kødet ind og steger i ca. 10 minutter til kødet er brunet og ikke væsker mere (grillbakken passer lige til rillerne i vores ovn, men ellers sættes den på en rist). En stor del af væsken fra kødet vil dryppe gennem bakkens huller og ned i bradepanden - (har man ikke vand i bradepanden vil det hurtigt brænde på, så husk vandet, og fyld evt. lidt op undervejs men pas på dampen når lågen åbnes) - når kødet begynder at hænge sammen, kan man evt. vippe bundene lidt med en stor paletkniv, så mere væske løber af - eller man kan duppe det tørt med køkkenrulle.

Bundene kan nu toppes med fyld med det samme, eller køles af og gemmes til senere.
Der smøres pizzasauce på, mozzarella fordeles over bunden, og det ønskede fyld lægges på. Drys med tørret oregano, og varm pizzaen op ved 160 grader varmluft i ca. 10 minutter, til osten er smeltet og fyldet er gennemvarmt.

Konklusion:

Det er noget helt andet med sådan en kødbund i forhold til blomkåls- og osteudgaven, men det er bestemt ikke ueffent. Kødbunden gør at man ikke behøver helt så meget kød som topping, og det giver plads til nogle flere grøntsager, som i feks. svampe/løgfyldet.

Jeg lavede faktisk også en version med gedeost, nektariner og figner, men sådan en gedeost bliver altså ikke min ven - og så passede smagen af fyldet generelt bare ikke til kødbunden, så det endte med at frugten røg af og blev spist for sig selv, osten blev skrabet af, og bunden genbrugt til det andet fyld.
Næste gang tror jeg dog nok jeg går tilbage til blomkålsudgaven (i en modereret version), så den bliver knap så proteintung.
Resten af bundene blev brugt til noget andet, som der kommer mere om i morgen.