Som du måske har læst i dette indlæg, så har jeg gjort mig tanker om at flytte over på Heidis Verden, så al aktivitet kommer til at foregå der, og beslutningen er nu taget.
Der kommer derfor ikke flere indlæg på denne blog - men jeg håber du stadig har lyst til at følge med i den anden verden, hvor det bliver en god blanding af almindelig mad, low carb/LCHF, og noget om 5:2 fasten.
Indlæggene på denne blog vil i løbet af den næste tid (når der er tid til det) blive flyttet/opdateret på Heidis Verden (inkl. de evt. kommentarer der hører til) - så hvis du på et tidspunkt mangler et indlæg herfra, skulle det gerne blive at finde der.
Ses vi?
Heidis Low Carb Verden
LCHF / Low Carb / Palæo / Stenalderkost – her finder du lidt en blanding af det hele, med meget lidt raffineret sukker og stivelse/korn, og høj fokus på naturlig mad lavet fra bunden af gode råvarer (og masser af FEDT!). Indimellem flirtes der også lidt med RAW food, især på dessertsiden.
onsdag den 2. oktober 2013
torsdag den 26. september 2013
Nogle tanker om bloggen
Så lidt som der sker herinde (og her) for tiden, skal jeg vist være glad hvis der stadig er nogen der læser med - men hvis i gør, så håber jeg i har lyst til at give et lille besyv med på nedenstående.
Tiden til blogning har været meget nedprioriteret de sidste måneder, bl.a. pga. stort arbejdspres som kun efterlader tid og overskud til at lave maden - ikke at få skrevet om den. Jeg har jo for fanden ikke engang fået skrevet om den fest vi holdt i juni - der var ellers masser af mad at skrive om.
Selvom jeg selvfølgelig blogger for min egen skyld, så efterlader det konstant en lille smule dårlig samvittighed fordi jeg jo stadig gerne vil det rigtig meget - men døgnet har bare for få timer pt. At der så er to blogs at bidrage til gør det ikke nemmere - og inden der er nogen der siger "man har ingen forpligtelser som fritidsblogger, så man blogger jo bare når man har tid og lyst", så er jeg enig. Men der er immervæk ikke meget fis ved at have to blogs, som ikke er blevet opdateret i over en måned. I hvert fald ikke i mit hoved.
Så derfor har jeg en tanke - nemlig at samle hele aktiviteten på Heidis Verden, og flytte alle indlæg derover (dvs. indlæggene bliver slettet herfra (medmindre de har kommentarer) og oprettet under samme dato på den anden blog - så denne blog, med de indlæg der er tilbage, vil ikke blive slettet helt - endnu i hvert fald).
Allerede inden jeg startede her var jeg i tvivl om der var behov for en separat low carb blog, men jeg tænkte at low carbere nok ikke gad læse almindelige opskrifter (og dem er der jo stadig nogle af) - og omvent.
Nu er der så oven i købet sket det at jeg (indtil videre) er røget med på 5:2 faste-vognen, og det vil der måske også komme nogle ting om, som ikke hører hjemme her. Skal der så en 3. blog til?
Nej, blev der sagt.
Derfor har jeg tanken at det hele skal foregå på Heidis Verden, men sådan at det bliver nemt at sortere i det man har lyst til at følge med i. Almindelige opskrifter kommer som de plejer - low carb/LCHF opskrifter bliver mærket i overskriften, og indlæg der har med fasten at gøre (og dermed det begrænsede kalorieindtag på 500 kcal på fastedage) vil også blive mærket specielt.
Så spørger jeg så ud i det blå:
Vil det blive for forvirrende?
Vil DU stadig gide at følge med?
Bliver det i virkeligheden nemmere og bedre for alle?
Tænker jeg for meget over hvad andre tænker?
Find selv på flere spørgsmål.
Egentlig har jeg vel nærmest taget beslutningen, så nogen vil nok mene det er fjollet at spørge om andres mening - men jeg vil nu stadig gerne høre den, hvis du gider bidrage. Så må jeg jo selv slås med om jeg bliver be- eller afkræftet i at det er den rigtige beslutning.
Inden jeg går i gang, har jeg dog lige et par fotobøger jeg skal have lavet færdig, så der kommer ikke til at ske det store lige nu og her - men forberedelserne går så småt i gang.
God dag til jer der kommer forbi - både bevidst og ved et uheld.

onsdag den 14. august 2013
Opskrift: Ild i røret/Gisou/Gissou/Oksekød i karry
Da Klidmoster lavede vegetarisk Ild i røret fornylig, kom jeg med det samme til at tænke på denne ret, som jeg altid bare har kendt som oksekød i karry, og senere fik at vide også hed Gisou/Gissou. Navnet Ild i røret havde jeg aldrig hørt før Klidmoster skrev om den - men det ligner en afart af samme ret. Måske det har noget at gøre med hvor i landet man kommer fra, det skal jeg ikke kunne sige.
Under alle omstændigheder fik jeg lyst til at lave den igen - selvom der er gulerødder i, så er det stadig en forholdsvis low carb ret, i hvert fald hvis man undlader at putte ris og kartofler i.
Jeg tilsatte blomkål og porre denne gang for at få lidt ekstra grøntsager og fylde i, og så kunne den fint spises som den var, helt uden tilbehør.
Et eller andet sted læste jeg om nogen der bruger evt. rester til suppe, ved at tilføje kokosmælk.
Det må blive næste gang det skal prøves, for denne gang blev hele portionen spist henover 2-3 dage som den var.
Og det var slet ikke dårligt.
Ild i røret/Gisou/Gissou/Oksekød i karry:
en ret stor portion
2 spsk kokosolie uden smag og duft
3-4 spsk mild karrypulver
2 store løg i tynde ringe
800 g hakket oksekød (man kan også bruge kylling eller svinekød)
1 stor porre i tynde ringe
500 g hvidkål eller spidskål i tynde strimler (jeg plejer at bruge hvidkål, men brugte spidskål denne gang, og det fungerer lige så fint)
250 g gulerødder i små tern
½ l vand
2 ds hakkede tomater
2 spsk forholdsvis milde chiliflager
2 spsk Herbamare urtebouillon
1 blomkål i små buketter
2½ dl fløde
Varm olie op i en stor gryde, brænd karrypulver af i olien, og tilsæt løg og oksekød. Lad oksekødet brune af - hvis det begynder at brænde på, så tilsæt evt. en smule vand.
Når oksekødet har taget farve, tilsættes porre, kål og gulerødder, og det hele svitses til grøntsagerne er faldet lidt sammen.
Hæld vand, tomater, chili og bouillon i gryden, og lad retten koge godt igennem - gerne en halv times tid.
Ca. et kvarter inden servering tilsættes blomkål og fløde, og når blomkålen er lige netop mør, smages evt. til med mere bouillon og chili.
Server retten rygende varm som den er, evt. med en klat creme fraiche eller skyr på toppen.
Konklusion:
Denne ret er en sikker vinder hos mig, og jeg kan uden problemer spise den både til frokost og aften flere dage i træk - og det gjorde jeg også denne gang.
Da jeg var barn fik vi den altid med både ris og kartofler i, men det savner jeg faktisk ikke - fordelen ved at undlade det er også at man undgår at væsken suges op - jeg kan godt lide den lidt tynd.
Egentlig skulle der have været til fryseren også, men det blev der ikke denne gang, så næste gang må jeg lave dobbelt portion.
Kender du retten, eller noget der ligner, og hvilket navn er det under?
søndag den 14. juli 2013
Vinder af CeWe kogebog
Så skal der trækkes en vinder af kogebogen jeg har fået lov at lave hos Onlinefotoservice - der var 12 der deltog, og tak til jer fordi i gad være med :-)
Faktisk har jeg fået en værdikode til to bøger, og i stedet for at beholde en selv, vil jeg meget hellere give dem begge to væk. Jeg er dog ikke helt klar over om jeg SKAL lave dem begge ens, eller om jeg kan lave to forskellige, men det håber jeg at få afklaret i løbet af næste uge.
Derfor har jeg trukket to vindere - og jeg håber som sagt i kan få hver jeres bog helt efter eget ønske, men i værste fald får i lov at vælge halvdelen af opskrifterne hver, og så bliver den anden halvdel jo så en overraskelse for jer begge.
Det håber jeg i er med på!
Jeg brugte Random.org til at vælge begge vindere, og den første blev kommentar nr. 3:
True Random Number Generator 3Powered by RANDOM.ORGDvs. det blev frk. sveske der løb af med den første bog.(Jeg beklager, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af at kopiere det rigtige Random billede over, så derfor viser den nok 100 deltagere i stedet for 12 - men resultatet er altså baseret på 12).
Nr. to blev kommentar nr. 10:
True Random Number Generator 10Powered by RANDOM.ORGfra Terese.
Sjovt nok vælger i begge kokoschokoladen med kakaonibs som det der skal med i bogen, så jeg regner med i begge er med på at bogen bliver med Low Carb opskrifter, hvis ikke jeg må lave to forskellige.
Jeg sender en mail til jer begge snarest, men i må gerne begynde at finde links til de opskrifter i hver især vil have med - hvis i finder en 10-15 stykker hver i første omgang.
Til lykke til jer - jeg glæder mig til at lave bogen til jer :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)