mandag den 9. juli 2012

Opskrift: Hjemmelavet sukrin melis og sukrin vaniljesukker


Jeg har gået i flere uger og spekuleret over det med sukrin melis - hvorfor det skulle være så meget dyrere end almindelig sukrin, når man regner ud i pris pr. gram.
Jo jo, melis er jo pulveriseret, og det kræver selvfølgelig en ekstra arbejdsproces, men det kunne man vel gøre selv?
Som sagt så gjort - så i dag har jeg puttet almindelig sukrin i min Bamix Processor med pulverdisc for at pulverisere sukrinen. Det virkede fuldstændig efter hensigten.
Så nu har jeg sukrin melis til samme pris som sukrin.
Hvor smart er det lige.
Så kunne jeg nemlig få rørt sukrin i koldskål uden at der var problemer med at sukrinen ville opløses.

Det kræver dog en minihakker eller foodprocessor som er meget effektiv til de små korn - men mon ikke der findes andre maskiner der også kan klare opgaven.

Samtidig skulle jeg bruge vanilje til koldskålen - og vanilje har det med at klumpe hvis man bare rører vaniljekorn direkte i koldskål, eller andre væsker. Normalt kværner jeg kornene ud i lidt sukker, men da jeg nu brugte melis til koldskålen kom tanken om at lave vaniljesukrin - eller sukrin vaniljesukker - eller måske vanilje sukrin melis?
Du må selv vælge hvad du kalder det.

Jeg blendede vaniljekorn i Bamixen sammen med sukrin melis, og skar de tomme stænger i mindre stykker og lagde dem i glasset også - håber så de også vil afgive smag, ligesom i almindeligt sukker.

Jeg skal dog sige at jeg ved ikke hvor længe denne vaniljesukrin kan holde sig - sukker er jo konserverende i sig selv, men sukrin har ikke samme egenskab.
Så hvis du vælger at lave en portion så start med en mængde sukrin der passer til en enkelt stang, og hold øje med glasset.
Der kommer en opdatering når jeg har lidt viden om hvor længe vaniljen kan holde sig.
Jeg har nu en fornemmelse af at glasset bliver tømt ganske naturligt inden det når at blive dårligt.

8 kommentarer:

  1. Hvor smart - jeg har begge dele - og du har ret det er ALT for dyrt. Godt tænkt af dig m.h.t. holdbarheden med vanillestængerne:-). Jeg har "kun" en almindelig mixer - men vil prøve den når jeg har "udsolgt" i sukrinmelis.
    Hilsen Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte: Ja der er ingen grund til at betale ekstra for noget man forholdsvis nemt kan lave selv til færre penge.
      Meld gerne tilbage i en kommentar her hvordan det går med at lave det i din mixer - så kan andre også få en ide om det virker med andet end Bamix :-)

      Slet
  2. Er også en heldig ejer af Bamix og pulverdisc, og har flere gange brugt den til både at lave rørsukker om til flormelis, mandler til mel osv..
    Den er nu dejlig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Annika: Ja den er slet ikke ueffen - processoren får jeg brugt rimelig tit, det er værre med den store hakker. Den synes jeg ikke altid er så effektiv, men jeg er dog blevet bedre til at bruge den...
      Og nu har vi endelig lært tricket med at lave mayonnaise på 10 sekunder med stavblenderen - det er fantastisk :-)

      Slet
  3. Jeg er ikk med overhovedet
    Skal have koldskål til aften og har sukrin men ikk sukrinmelis
    Hvad er det lige.... Vanilijepulver??????

    SvarSlet
    Svar
    1. Sukrin melis er bare pulveriseret sukrin, hvor jeg pulveriserer det selv, i stedet for at købe det færdigt - melis udgaven opløses bedre i koldskål, derfor brugte jeg melis udgaven, i stedet for almindeligt sukrin.
      Udgaven med vanilje er bare sukrin melis blandet med vanilje.

      Hjalp det?

      Slet
  4. Jeg blender det på min Thermomix som er en undværlig køkkenmaskine hjemme hos mig 😃

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette: Det lyder også som en god løsning - bare maskinen kan klare det, er det jo det vigtigste!

      Slet